Med One Stop Erhverv behøver du kun at henvende dig et sted

I Helsingør Kommune er det simpelt at få råd og vejledning i erhvervsspørgsmål.

Har du brug for hjælp til en byggesag eller en godkendelse? Eller har du noget helt andet, du gerne vil tale med Helsingør Kommune om, så behøver du kun at henvende dig et sted. For at benytte ordningen skal du nemlig blot ringe på 49 28 25 07 eller sende en mail tilonestop@helsingor.dk for at få hjælp eller vejledning af en af vores erhvervskonsulenter. Og du kan også få besøg af en erhvervskonsulent og høre mere om vores ydelser.

En af dem, der har benyttet ordningen er Saunte Havecenter i forbindelse med, at de skulle til at etablere sig i Helsingør Kommune efter at de i januar overtog butikken fra den tidligere ejer. Her er den ene af de nye ejere Therese Bohn glad for den ene indgang til kommunen:

 ”I forbindelse med etableringen har vi som nye i kommunen været meget glade for kontakten til One Stop Erhverv. Det er genialt, at man kan henvende sig ET sted og få de informationer man har brug for i forbindelse med tilladelser, og i det hele taget at blive en del af et erhvervsliv i ny kommune. Stor ros til erhvervskonsulenten  for at etablere kontakten til By, Land og Vand, som kunne hjælpe med skiltning til havecenteret.”

Saunte Havecenter slår for øvrig dørene op for deres nye butik lørdag den 14.3 på adressen Nørregårdsvej 12 i Hornbæk.

 

Fakta om One Stop Erhverv:

Du får:

  • En indgang for din virksomhed. Book gerne et virksomhedsbesøg.
  • Vejledning om, hvad du har brug for af tilladelser og godkendelser.
  • En kontaktperson, som følger dig og din sag hele vejen.
  • Nem og smidig sagsbehandling på planlægnings-, byggesags- og miljøområdet.
  • Bedre planlægning og mulighed for dialog forud for dit projekt eller idé.

Du kan læse mere om One Stop her

 

Ændringer pga. Corona-virus
Vær opmærksom på, at dele af Helsingør Kommune ikke har normal drift pga. corona-virus.
Ændringer pga. Corona-virus