Anmeld rotter

1

Jeg har set en rotte. Hvad gør jeg?

Du kan anmelde rotter til Helsingør Kommune via dette link: Anmeld rotter

 

2

Hvornår kommer I?

Det afhænger af, hvor akut det er. Hvis du har set rotter inde døre, så kommer vi normalt samme dag. Hvis du har set rotter i haven, så kommer vi en af de førstkommende hverdage.

3

Hvad sker der, når jeg har anmeldt rotterne?

Du får en kvittering på skærmen om, at vi modtaget din anmeldelse.

4

Hvad koster det?

Det er altid gratis at anmelde rotter. Selve tilsynet og bekæmpelsen er også gratis, da skadedyrsbidrag er betalt via ejendomsskatten. Bor du til leje, er det ligeledes gratis.

5

Skal jeg være hjemme, når I kommer?

Det skal du, hvis du har set rotterne indendørs. Har du set rotter udendørs, så skal der være en tilstede, hvis der skal ligges gift. Det kan fx være en nabo eller en  bekendt. Husk at beskrive i anmeldelsen, hvor du har set rotter.

6

Skal jeg selv gøre noget i perioden, hvor I undersøger?

Ja, det er vigtigt, at du altid melder hurtigt tilbage til skadedyrsbekæmperen, når der er gået en rotte i en af dine fælder.

7

Hvordan melder jeg tilbage?

Du kontakter skadedyrsbekæmperen via mail, SMS eller telefon.

8

Hvornår er sagen slut?

Når der ikke tegn på flere rotter. Skadedyrsbekæmperen giver besked, når det er slut.

Center for By, Land og Vand

Prøvestensvej 52
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk