Flyt til Helsingør

1

Hvad koster husene i kommunen?

Det afhænger meget af, hvad du vil have. Kvadratmeterprisen på villa/rækkehuse var i juli 2018 gennemsnitligt 22.479 kroner pr. kvadratmeter for boliger i forhold til 36.880 kroner i København. Du kan derfor finde huse og lejligheder til meget fornuftige priser – og strandvejsvillaer til 20 millioner kroner, hvis du er til det. Se flere priser og find bolig her.

2

Hvordan får man en lejebolig?

Der findes en lang række private boligselskaber i kommunen, og i mange af dem kan kommunen hjælpe dig med at finde lejlighed, hvis du er i en særlig situation. Læs mere her, hvor du også kan se, om du kan få boligstøtte.

3

Hvad er det der grundskyld?

Grundskyld er en ejendomsskat, som man betaler til den kommune, man bor i. I 2018 er grundskylden i Helsingør Kommune 28,5 promille. Det er fx lavere end en række andre kommuner i Nordsjælland, og kan betyde et par ekstra tusinder kroner til jer hver måned. Læs om ejendomsskat og beregn jeres grundskyld, hvis I har kig på et hus.

4

Er der en daginstitution i nærheden af vores hus?

Helt sikkert. I alt er der 25 dagtilbud i Helsingør Kommune, så find den daginstitution nærmest jer. Tjek også de 10 gode grunde til at være barn i Helsingør Kommune.

5

Hvordan er normeringen i kommunens dagtilbud?

Normeringen i Helsingør Kommunes dagtilbud i februar 2017 var 3,2 barn pr. voksen for de 0-2-årige og 6,1 barn pr. voksen for de 3-5-årige.

Vi har en ambition om, at 70 % af personalet i dagtilbud skal være uddannede pædagoger. Derudover er er alle vores daginstitutioner certificerede DGI-bevægelses-institutioner, og der er altid skov eller strand i nærheden. Se mere om det gode børneliv.

6

Hvilket skoledistrikt kommer vi til at høre under?

Find jeres skoledistrikt og se velkomsthilsen til de nye børn, der begynder i 2018.

7

Sker der noget på kulturområdet?

Masser. Hvis man spørger borgerne på Sjælland, så ligger Helsingør nr. tre på kulturområdet efter København og lige i hælene på Roskilde Kommune. Vi har kulturliv og oplevelser for alle aldre, fx i Kulturhavnen, hvor du finder Unesco verdensarv lige ved siden af det internationalt prisbelønnede M/S Museet for Søfart og Kulturværftet, der rummer bibliotek, café, koncertsale sammen med Værftets Madmarked og meget mere.

For både børn, unge og voksne er der masser at opleve i Helsingør.

8

Er der meget natur i kommunen?

Absolut. I alt har kommunen 30 km kyst, og 9 ud af 10 boliger ligger under 2 km fra vandet. Der er derfor ingen undskyldning for ikke at tage en sommer- eller vinterdukkert.

Du finder også 2 store søer og 6 forskellige skovområder – hvoraf en del er med i Nationalpark Kongernes Nordsjælland, der er Danmarks 2. største nationalpark.

Alt i alt er 62 % af kommunen dækket af skov, enge, overdrev, søer og andre naturtyper - og heraf er 14 % Natura 2000-beskyttelsesværdigt.

Find inspiration til oplevelser i naturen og dyk ned i de 14 ”hemmelige” naturperler i Helsingør Kommune.

 

9

Jeg kan godt lide at vandre, løbe, cykle og er nysgerrig på havkajak.

Så er du kommet til det rigtige sted! Oplev hvad Helsingør Kommune kan byde på et aktivt friluftsliv. Og hvis I søger fællesskab om sport eller hobby, kan I sikkert finde nogen med samme interesser.

10

Hvor hurtigt kan jeg komme på arbejde med Kystbanen?

Der er tre jernbaner med i alt 14 stationer og trinbræt i kommunen, hvor du kan komme mod København, Gilleleje eller Hillerød. Fra Helsingør Station til Nørreport tager det 43 minutter med Kystbanen - og kun 34 minutter fra Espergærde. Til sammenligning tager det 38 minutter fra Hillerød Station til Nørreport. I Kystbanen kan du læne dig tilbage i flysædet, trække bordet ned og begynde arbejdsdagen fra det minut, du står på. I S-toget er det lidt anderledes …