Klagevejledning

Afgørelsen kan påklages til Planklagenævnet for så vidt angår retslige spørgsmål. Klageportalen kan nås via www.borger.dk eller www.virk.dk (Hvis du søger inde på en af disse to hjemmesider, skal du søge efter ’Klageportal’.).

Nævnet videresender klagen til kommunen.

Kommunen har herefter 3 uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen. Du får kopi af kommunens bemærkninger til klagen.

Klagegebyret er 900 kr. for private og 1.800 kr. for virksomheder. Planklagenævnet sender selv en opkrævning, når klagen er modtaget - men påbegynder ikke behandlingen, før gebyret er modtaget rettidigt.

Du får det indbetalte gebyr tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen.

Klagefrist
Du skal indsende din klage over afgørelser efter Miljøvurderingsloven (VVM), inden fire uger fra offentliggørelsen.

Afgørelse indbragt for domstole
Ønskes afgørelsen indbragt for domstolene, skal dette ske inden seks måneder efter den vedtagne plan er offentliggjort.