Lokalplaner

Lokalplaner er grundstenene i det danske plansystem. Det er gennem lokalplaner, kommuneplanens politiske strategi og målsætninger gøres konkrete.

Hvor kommuneplanen giver det samlede overblik over udviklingen i kommunen, bestemmer lokalplaner bebyggelsen og anvendelsen af et mindre område. Lokalplaner er juridisk bindende for grundejerne.

Lokalplaners indhold
En lokalplan kan siges at være en lokal lov, der fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse af arealer inden for planens område. Ved lokalplanlægning kan de mange forskellige interesser i lokalplanområdet blive afvejet.

Lokalplaner og tinglysning
Tidligere skulle lokalplaner tinglyses på de ejendomme, lokalplanen var gældende for. Dette er ikke længere tilfældet.