Økonomi- og Erhvervsudvalget anvender hvert år befolkningsprognosen som grundlag for budgettet samt plads- og skoleprognosen. Befolkningsprognosen er en vigtig del af opfølgningen på Vision 2030 om at tiltrække flere familier til Helsingør Kommune.
Befolkningsprognosens grundlag
Befolkningsprognosen er lavet på baggrund af BYLABs boligudbygningsprogram. I programmet tager BYLAB højde for usikkerheder i antal boliger, der realiseres og indflyttes i de pågældende år. Desuden indgår demografi og historiske tendenser som fx antal fødsler, dødsfald og til- og fraflyttere i prognosen.
Der er en vis usikkerhed i prognosen, da prognosens parametre varierer fra år til år, nogle mere end andre. Usikkerheden stiger jo længere frem i tiden, vi beregner. Der kan ske pludselige uforudsete ændringer i løbet året, som er svære at tage højde for, fx en pandemi. Desuden er det svært at forudse flyttemønstre, da andet end de demografiske tendenser kan spille ind på prognosen.
Befolkningsprognosen i tal
Du kan læse befolkningsprognoserne 2023-2042 for de forskellige lokalområder i Helsingør Kommune samt se en oversigt over de generelle tendenser i prognosen:
Generelle tendenser i befolkningsprognosen
Befolkningstal - Helsingør skoledistrikt
Befolkningstal - Espergærde skoledistrikt
Befolkningstal - Snekkersten skoledistrikt
Befolkningstal - Hellebæk skoledistrikt