Hvis du allerede er godkendt som aflastnings- eller plejefamilie og har en ledig plads, vil vi meget gerne høre fra dig.
Til de allerfleste af vores opgaver søger vi familier, der bor inden for en times kørsel fra Helsingør bymidte. Der kan dog være brug for pladser længere væk - så kontakt os meget gerne.
Fortæl i ansøgningen lidt om dig selv, din familie, hvor du bor, din uddannelsesbaggrund samt dine erfaringer med at arbejde med børn og børns forældre. Fortæl også gerne om du søger et samarbejde som aflastningsfamilie eller plejefamilie.
Søg job som aflastnings- eller plejefamilie
Du må også gerne bare sende dine kontaktoplysninger til familievaerftet@helsingor.dk og skrive, at du gerne vil samarbejde med os, så kontakter vi dig - typisk inden for et par dage.