Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent. Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

Strategisk økonomikonsulent til tværgående team tæt på topledelsen

Ansøgningsfrist 07. december 2022, kl. 23:59

Vil du arbejde med økonomistyring tæt på de strategiske beslutninger, som skaber værdi for borgerne i Helsingør Kommune? Og har du lyst til at arbejde i en kommune med ambitioner?
Så er du måske den kommende økonomikonsulent i vores tværgående team i Center for Økonomi og Ejendomme.


Center for Økonomi og Ejendomme står i spidsen for styringen af kommunens økonomi og yder professionel rådgivning til den samlede organisation. Ambitionen er at opnå størst mulig kvalitet og service inden for de økonomiske rammer. Center for Økonomi og Ejendomme har også ansvaret for at udnytte, administrere og udvikle kommunens ejendomme mest hensigtsmæssigt.

Som økonomikonsulent i vores tværgående team skal du stå i spidsen for analyser og sikre implementering og opfølgning på indsatser sammen med fagområderne. I teamet arbejder vi bredt på tværs af kommunen, ofte med fokus på de store velfærdsområder. Lige nu fylder særligt den øgede tilgang til specialskoleområdet og de stigende udgifter til det specialiserede børne- og voksenområde. En kommende opgave kunne være at understøtte arbejdet med at lægge en fremadrettet strategi for kapaciteten på specialskoleområdet.

Alle opgaver udføres i tæt samarbejde med kollegaer i Center for Økonomi og Ejendomme, Koncernledelsen samt ledere og medarbejdere i relevante fagcentre. Det er derfor vigtigt, at du undervejs i processerne kan koordinere, rådgive og afrapportere på alle niveauer. Samtidig skal der være fokus på det politiske beslutningsoplæg, så ændringerne efterfølgende kan implementeres i kommunens forretningsgange, budgetter, løbende opfølgninger mv.

Vi forventer fagligt, at du:
  • har en videregående uddannelse
  • har et godt kendskab til kommunaløkonomi og de store kommunale serviceområder
  • er processtærk og klar til at tage styringen.

Personligt forventer vi, at du:
  • tænker i nye og anderledes løsninger
  • har en naturlig nysgerrighed og lyst til at ”gå på opdagelse”
  • har gode samarbejdsevner og formå at opbygge relationer til samarbejdspartnere.

Vi tilbyder en spændende arbejdsdag med fleksibilitet og mulighed for at sætte dit eget aftryk på opgaverne. Vi har en uhøjtidelig omgangstone blandt kollegaer og et stærkt fællesskab.

Center for Økonomi og Ejendomme har ca. 150 engagerede medarbejdere, der varetager kommunens samlede økonomifunktion, ledelsesinformation, intern service i administrationen, rengøring og ejendomsdrift, anlæg og udvikling af kommunens ejendomme. Centeret er placeret i attraktive lokaler i Helsingør bymidte med 2 minutters gang til Helsingør Station.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og lønnen fastsættes efter gældende overenskomst samt principperne i ny løn. Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2023.
Ansøgningsfrist er onsdag den 7. december 2022. Vi forventer at afholde samtaler i uge 50.

Har du uddybende spørgsmål til stillingsopslaget, er du meget velkommen til at kontakte leder af Økonomi Søren Dibbern på tlf. 2531 2302.

Du kan læse mere om kommunen på www.helsingor.dk

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet

 

Helsingør Kommune

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28