Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent. Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

Plejehjemmet Falkenberg søger husassistenter

Ansøgningsfrist 30. december 2022, kl. 23:59

Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være


Falkenberg søger serviceassistent/ufaglært husassistent til praktiske opgaver i Boligdelen
Vi prøver noget nyt – vil du være med?

Vil du hjælpe vores beboere med at få morgenmad og frokost, kan du gøre professionelt rent, og i samarbejde med kollegaer i teamet planlægge og udføre mange forskellige serviceopgaver f.eks. rengøring, egenkontrol, affaldssortering, tøjvask samt forflytninger og lettere plejeopgaver som 2. person? Og kan du tale med samt inddrage beboerne i opgaveløsningen med respekt for deres ret til selv at bestemme, så er der stor mulighed for, at jobbet på Falkenberg er noget for dig.
Du kan læse mere om de mange forskellige opgaver i funktionsbeskrivelsen på plejehjemmets hjemmeside www.plejehjemmetfalkenberg.dk.

Vi glæder os til at få dig som kollega, hvis du
  • i tæt samarbejde med os kan og vil løse de mange forskellige praktiske opgaver til glæde for beboerne
  • hver dag møder motiveret og engageret
  • rummer at blive udfordret og tage et stort ansvar
  • har et godt overblik, og kan løse opgavesættet selv i uforudsete situationer
Du kan glæde dig til
  • at blive en del af en arbejdsplads, hvor der er plads til mange forskellige holdninger og meninger.
  • at vi arbejder bevidst på at fastholde et godt arbejdsmiljø f.eks. ved hurtig og konkret handling på uhensigtsmæssigheder.
  • at vi arbejder i et team, men overordnet set ser os som én arbejdsplads hvor, vi hjælper hinanden på tværs
  • at vi arbejder systematisk med introduktion og kompetenceudvikling
  • at nye ideer modtages og afprøves med det for øje, at vi er gode, men hele tiden vil og kan blive bedre
  • at ledelsen er synlig, aktiv og deltagende i arbejdet med løsning af fælles kerneopgave at skabe et godt sted at være
  • at du bliver en del af en røgfri arbejdsplads, hvor vi ikke ryger i arbejdstiden
Plejehjemmet Falkenberg har 74 beboere fordelt på 6 boenheder i 3 teams med 24-25 beboere. Her vil du blive ansat i det ene team. Vi er på Falkenberg i alt ca. 100 medarbejdere med mange forskellige kompetencer. I de enkelte team arbejder vi tæt sammen om, at give beboerne den bedst mulige dagligdag ud fra beboernes ønsker og behov.
Som medarbejdere vægter vi gode relationer på tværs af Center- og Boligdel. Godt samarbejde er forudsætningen for, at vi bedst muligt sammen kan løse plejehjemmets kerneopgave ”at skabe et godt sted at være”.

Arbejdstiden er 30 timer om ugen. Du arbejder hver uge mandag til fredag  samt hver 4. weekend i tidsrummet kl. 7 – 13 eller 7 – 14 . Det betyder, at du som udgangspunkt også arbejder på helligdage som ligger i dit rul.

Løn og ansættelsesvilkår ud fra FOA’s overenskomst for husassistenter på løntrin 14. Hertil eventuelt funktions- og kvalifikationsløn efter forhandling på grundlag af Helsingør Kommunes lønpolitik.

Straffeattest: Helsingør Kommune kræver, at der indhentes en straffeattest for den ansøger, der påtænkes ansat, og denne indgår i den samlede afsluttende vurdering.

Vil du vide mere om jobbet kan du læse om Falkenberg som arbejdsplads og om de forventninger vi har til dig som ansøger på www.plejehjemmetfalkenberg.dk.

Ansøgningsfristen er hurtigst muligt og senest den 30.12.2022

Samtaler vil foregå løbende som vi modtager ansøgningerne.

Send din ansøgning elektronisk via link på siden. Vær opmærksom på at vi kun modtager ansøgninger, der er sendt via vores elektroniske rekrutteringsportal.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet

 

Helsingør Kommune

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28