Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent. Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

Jurist med stærke dialog-kompetencer til almene boliger i Helsingør

Ansøgningsfrist 16. april 2021, kl. 21:59

Helsingør BYLAB søger boligkoordinator

Jurist med stærke dialog-kompetencer til almene boliger i Helsingør Kommune
Helsingør Kommune vil være den mest attraktive bosætningskommune. Vi søger derfor en visionær og strategisk tænkende jurist med viden om almene boliger til enheden Helsingør BYLAB.
I Helsingør BYLAB udvikler vi i rammerne for en attraktiv, bæredygtig og mangfoldig kommune sammen med politikere, boligorganisationer, borgere og interessenter. Samarbejdet med den almene boligsektor er en central del af denne udvikling.
Vi søger nu en juridisk boligkoordinator, der skal stå for udviklings- og driftsopgaver inden for almenboligområdet.

Dine opgaver
Byrådet har udpeget fem strategiske indsatsområder inden for almenboligområdet. Her kommer du særligt til at arbejde med udvikling af en ny model for rammeudbud af nybyggeri samt forebyggelse af nye udsatte boligområder i Helsingør Kommune. Begge dele kræver en tæt dialog med vores lokale boligorganisationer.
Jobbet indbefatter desuden en række driftsopgaver, herunder skema A, B og C-ansøgninger, løbende rådgivning i forhold til udlejning, ansvisning og almenboliglovgivning generelt samt styringsdialog og tilsyn med boligselskaber.
Du kommer til at betjene forskellige fora på almen boligområdet samt Byråd og fagudvalg. Opgaverne bringer dig således tæt på det politiske niveau og på Helsingør Kommunes Koncernledelse.

Dine kompetencer
Vi søger en boligkoordinator, der
  • Er uddannet jurist og har den juridiske værktøjskasse i orden
  • Har et godt kendskab til almenboliglovgivningen
  • Har solid erfaring med arbejdet i politisk ledede organisationer – meget gerne fra en kommune eller en almen boligorganisation
  • Har erfaring med interessenthåndtering – og kan lide det!
  • Har erfaring med at arbejde på tværs i en stor organisation og koordinere sager til politisk behandling.
  • Er analytisk – også når det kommer til brug og præsentation af data
  • Er en dygtig projektleder og har evnen til at overskue komplekse problemstillinger
  • Kan arbejde med stor selvstændighed i opgaverne

Vi tilbyder
Et spændende job med udfordringer i en god, travl og afvekslende hverdag på en arbejdsplads med gode arbejdsforhold og en uformel omgangstone. Her er aldrig kedeligt og du får din dagligdag i hjertet af Helsingør.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med den boligsociale koordinator, der sammen med dig udgør det lille team Boliger og Medborgerskab.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den relevante faglige organisation. Lønnen fastsættes efter forhandling med organisationen efter principperne om Ny Løn.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Arbejdsstedet er ”Helsingør BYLAB”, Sct. Anna Gade 5C, 3000 Helsingør.

Hvem er vi?
Helsingør BYLAB er en selvstændig enhed med reference til direktionen. Vi er tre teams: Byudvikling, Geodata og Medborgerskab og Boliger. Vi er 17 medarbejdere med god faglig og aldersmæssig bredde.

Helsingør BYLAB arbejder helhedsorienteret ud fra en målsætning om at skabe attraktiv kommune, der kan tiltrække nye borger, turister og virksomheder.
Arbejdsområdet har stor politisk bevågenhed, og kommunikation og dialog med både interne og eksterne interessenter er en stor del af den daglige opgavevaretagelse.

Vi prioriterer samarbejde højt, og du vil som koordinator af almen boligområdet arbejde i et tværfagligt miljø, hvor opgaverne løses i et tæt samarbejde med dygtige kolleger fra kommunens andre fagområder.

Yderligere oplysninger
Fås ved henvendelse til Leder af Helsingør BYLAB Dennis Larsen tlf. 25312555.
Læs mere om Helsingør Kommune på www.helsingorkommune.dk.

Ansøgning
Vi skal have din ansøgning senest den 16. april 2021 kl. 10.
Stillinger i Helsingør Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning og cv mv.
Vi forventer, at samtaler vil finde sted den 22. april med henblik på ansættelse pr. 1. juni 2021.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet

 

Helsingør Kommune

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-Mail: info@helsingor.dk