Informationer om institutionen, observationer og tilsynsdialog, der vurderes at være relevante i forbindelse med det gennemførte tilsyn.

Ingen relevante informationer. 

Vurdering: God kvalitet

Det vurderes på baggrund af selvregistrering, observationer og tilsynsdialogen, at institutionen skal ændre, udvikle og forbedre indsatsen ud fra den tilsynsførende konsulents konkrete anvisninger.

Begrundelse for vurdering

Udpluk af pointer fra observationerne og tilsynsdialogen:

Generelt observeres de pædagogiske medarbejdere imødekommende og smilende i deres samspil med børnene og generelt observeres der en rar atmosfære i hele institutionen.
Det observeres, at de pædagogiske medarbejdere har god øjenkontakt med børnene, og for det meste er i børnehøjde.

Ved modtagelse af børnene om morgenen, observeres en praksis, hvor forældrene ringer på en ringeklokke og en medarbejder, der går ud og tager imod barnet. Når barnet kommer ind på stuen, observeres det, at de pædagogiske medarbejdere siger godmorgen til barnet og nævner barnets navn.
Det observeres, at de pædagogiske medarbejdere tilbyder forskellige lege/aktiviteter, når børnene kommer ind på stuen efter at de har vinket til deres forældre – fx højtlæsning, puslespil, tegnebord, perleplader med videre.
Det observeres, at de pædagogiske medarbejdere trøster børnene gennem fysisk omsorg. Konkret observeres:
Et vuggestuebarn står på en skammel og kigger ud ad vinduet på legepladsen. Barnet klynker lidt.
Den voksne ser det og går over til barnet. ”Trænger du til et kram”, spørger den voksne. Barnet nikker, og den voksne løfter barnet op og omfavner barnet. Den voksne aer barnets ryg, og barnet falder til ro. ”Fik du øje på din storebror”, spørger den voksne barnet. Barnet nikker igen. Lidt efter kommer barnet ned og leger videre.
Generelt observeres det, at de pædagogiske medarbejdere primært har fokus på børnene frem for hinanden.
Der ses dog eksempler, særligt fra vuggestuen, hvor organiseringen ikke umiddelbart understøtter rolige overgange, og hvor det ses, at de pædagogiske medarbejdere har brug for at afstemme med hinanden – hvem der gør hvad, med hvilke børn og på hvilke tidspunkt – særligt i overgangene fra en aktivitet/hverdagsrutine til en anden. Det observeres dog også, at når aktiviteten først er i gang – fx maleaktivitet, så falder der ro på både børn og voksne.

Der observeres ikke umiddelbart konflikter mellem børn og voksne. Der observeres en uoverensstemmelse mellem tre børnehavebørn efter formiddagssamling/måltid, hvor de tre børn formår at løse deres uoverensstemmelse selv. Konkret observeres:
Tre piger har netop rejst sig fra formiddagsmåltidet og løber hen til en cykel med lad bag på. Den ene pige sætter sig på ”førersædet”, og den anden pige sætter sig bag på. Den tredje pige tager fat i styret på cyklen og holder fast. Hun siger: ”det var altså mig og xx (barnet der har sat sig bag på), der havde cyklen før, og vi var i gang med en leg. Det er altså mig dig skal cykle og ikke dig”. Pigen der sidder på cyklen, bliver siddende og siger, at hun også gerne vil cykle. De to piger begynder at diskutere, hvem der skal have adgang til cyklen, og hvem der ikke skal. Efter lidt tid foreslår den pige, som oprindeligt havde cyklen, at den anden pige godt må være med i deres leg, og at de kan skiftes til at cykle og skubbe bag på. Det vil pigen gerne. Hun rejser sig og gør plads, og de tre piger cykler af sted.

Børnehuset Hallandsgården

I tilsynsdialogen fortæller Børnehuset Hallandsgården, at de har en fælles tilgang til at håndtere konflikter både mellem børnene og mellem børn og voksne. Børnene guides og hjælpes til alternative handlemuligheder. De pædagogiske medarbejdere sætter ord på børnenes handlinger og følelser og lytter og er nysgerrige på begge børns perspektiver. Når nye medarbejdere starter i Hallandsgården introduceres de til ovenstående tilgang, og der ”lyses” på det de gør godt, virker og skal gøre mere af. Hvis en situation mellem et barn og en pædagogiske medarbejder udvikler sig til en konflikt, laves der voksenskifte, og efterfølgende giver medarbejderne feedback til hinanden.
Der observeres en variation fra stue til stue, hvorvidt børnene deles op i mindre grupper eller om hele stuen fx er på legepladsen samtidig. Fx observeres det, at en børnehavegruppe er på legepladsen, hvor de pædagogiske medarbejdere tilbyder forskellige aktiviteter, i forskellige zoner på legepladsen, men at det er op til børnene selv at opsøge aktiviteterne og dermed indgå i mindre fællesskaber. Det observeres at børnene fra den ældste børnehavegruppe deles op i to mindre grupper, hvoraf den ene gruppe børn tager på tur ud af huset og er tilbage kl. 14. I vuggestuen observeres det fx, at en gruppe børn deles op i to mindre grupper, hvor den ene gruppe børn skal på legepladsen og den anden gruppe børn skal blive indenfor på stuen og male.
Det observeres ikke umiddelbart, at de pædagogiske medarbejder anvender billeder/piktogrammer/tavler i børnehøjde eller andet til at understøtte børnene i at få kendskab til hvad man kan lege/lave med hvem, hvornår og hvor henne. Og generelt observeres der ikke en tydelighed ift. hvordan børnene fx i samlingerne forberedes på hvad der skal ske i løbet af dagen.
I tilsynsdialogen drøftes og reflekteres der over, hvordan piktogrammer evt. kan anvendes i praksis, så det understøtter børnene i kendskab til dagens struktur og indhold – hvad skal jeg lave med hvem og hvornår. Børnehuset Hallandsgården fortæller, at piktogrammer/ikoner, som børnene kender, bruges i månedsplanerne, som de pædagogiske medarbejdere udarbejder og giver med hjem til forældrene.

Generelt i både vuggestuen og børnehaven observeres der en variation fra stue til stue i forhold til hvor tydelig rollefordelingen blandt de pædagogiske medarbejdere er - fx fordybelsesvoksen, flyver eller andet. Det observeres i nogen situationer lidt tilfældigt, hvor og hvordan de pædagogiske medarbejdere placerer sig fysisk i rummet/på legepladsen og i andre situationer ses en meget tydelig rollefordeling, hvor medarbejderne ved hvor de skal være med hvilke børn og hvorfor.
I tilsynsdialogen fortæller Børnehuset Hallandsgården, at de kan genkende ovenstående observationer.
Børnehuset Hallandsgården fortæller, at de igennem længere tid har arbejdet med at skabe tydelighed i overgangene fra en aktivitet/hverdagsrutine til en anden – herunder arbejdet med de pædagogiske medarbejderes positioner. På institutionens personaledag til oktober skal institutionen bl.a. reflektere over og genbesøge dette fokus.

Eventuelle konkrete anvisninger

Det anbefales, at Børnehuset Hallandsgården genbesøger arbejdet med en tydelig rollefordeling og positionering i overgangen mellem en aktivitet/hverdagsrutine til en anden.
Institutionen kan med fordel tage udgangspunkt i den kompetencepakke som Dagtilbud, Skole, Fritid og Idræt har fået udarbejdet: ”Kompetencepakke – National undersøgelse af kvalitet 0-2 år” i forhold til anvisningerne.

Vurdering: Tilstrækkelig kvalitet

Det vurderes på baggrund af selvregistrering, observationer og tilsynsdialogen, at institutionen skal ændre, udvikle og forbedre indsatsen ud fra den tilsynsførende konsulents konkrete anvisninger.

Begrundelse for vurdering

Udpluk af pointer fra observationerne og tilsynsdialogen:

Det observeres, at de pædagogiske medarbejdere i forbindelse med samling og måltider tager initiativ til fælles samtaler i børnegrupperne. Konkret observeres en samling i den ene børnehavegruppe, hvor de voksne inviterer til fælles samtale om en forestående aktivitet: ”Skovens dag”. Den ene voksne fortæller børnene, at der skal hejses flag og synges sang ”Halløjsa kom så med”. Intensionen observeres god, men det observeres også, at de voksne samtidig tilbyder børnene frugt og brød – herunder understøtter børnene i at sende fadet med frugten videre til sidekammeraten. Derudover sætter de voksne også sangen på højtaler og begynder at synge sangen. Det ses, at flere af børnene har svært ved at koncentrere sig om så mange ting på en gang, og derfor vælger at fokusere på at spise deres brød og frugt.

Det ses i mindre grad at de pædagogiske medarbejdere sætter ord på børnenes samspil ved fx i vuggestuen at hjælpe børnene med at få øje på hinanden, eller understøtte børn i at indgå i leg med hinanden. Fx: ”Se, jeg ved at XX også kan lide at lege med dukker, skal vi ikke sætte os sammen med hende”.
Der observeres en variation fra stue til stue i forhold til, hvorvidt og hvor længe børnene har mulighed for at lege fordybet og uden afbrydelser. I den ene ende af skalaen observeres fx et ældre vuggestuebarn lege med dukker igennem længere tid. Barnet giver dukkerne mad og tøj på og putter dem under små dyner i dukkesenge. Imens dette forgår, sætter barnet ord på egne handlinger.
Et andet eksempel fra børnehaven: I den ene ende af legepladsen har en gruppe børn samlet sig omkring en voksen. De plukker æbler og spiser dem. Den voksne har i længere tid plukket æblerne til børnene og siger nu, at han ikke vil plukke flere. Børnene begynder nu selv – guidet af den voksne – at kravle op i træet og plukke æbler, som de også giver til hinanden. Der er ro og fordybelse.
I den anden ende af skalaen observeres der også eksempler på det modsatte – primært i vuggestuen, hvor der foregår flere afbrydelser. Konkret observeres:

Det er morgenen og de pædagogiske medarbejdere har fordelt sig på to af stuerne. På den ene stue sidder der en voksen på madrassen og læser bøger, og en anden voksen sidder ved et tegnebord, og på nabostuen har den voksne gjort klar til puslespil. Børnene er blevet fordelt på de stuer, hvor de hører hjemme, men der er også børn, der ikke har været klar til at gå ind på egen stue. Det observeres i den forbindelse flere eksempler, hvor den voksne fra nabostuen stikker hovedet ind og siger til et par af børnene, der hører historie ”Er du/I klar nu til at komme med?”. Historielæsningen bliver afbrudt af flere omgange, og børnene bliver flere gange opfordret til at gå ind på egen stue, selvom historien ikke er færdig.
Det observeres enkelte eksempler på, at de voksne involverer sig i børnenes egne selvorganiserede lege. Konkret observeres:

Det er formiddag på legepladsen, og en gruppe børnehavebørn skal holde samling på legepladsen.

De voksne går lidt frem og tilbage og forbereder samling. En gruppe børn har samlet sig i sandkassen og en tredje voksen og går der hen og sætter sig. Den voksne spørger hvad de laver og om de sammen skal grave et højt bjerg. Der er god stemning, og der er mange børn der deltager. Bjerget bliver hurtigt stort, og den voksne finder nu en gren og sætter i toppen af bjerget. Den voksne begynder at synge ”Langt ude i skoven lå et lille bjerg”.
Det observeres for det meste, at der igennem formiddagen observeres en balance mellem børneinitierede lege og voksen planlagte lege/aktiviteter og hverdagsrutiner. Fx samling, formiddagsmåltid, maleaktivitet, leg på legepladsen, regellege, højtlæsning, undersøgende lege/aktiviteter mv.
I tilsynsdialogen drøftes og reflekteres at de pædagogiske medarbejdere med fordel kan gøre det mere tydeligt for børnene igennem hele dagen, hvad der skal ske, hvad de kan lege med og med hvem. Fx at de pædagogiske medarbejdere taler med børnene om og forbereder dem på, hvad man kan lege/lave på legepladsen inden man går ud i stedet for ”bare” at sige, at nu skal vi på legepladsen.

Der observeres en variation fra stue til stue i forhold til, hvorvidt børnene får mulighed for at deltage aktivt i hverdagsrutiner og opgaver og dermed understøttes i deres selvhjulpenhed. Konkret observeres disse eksempler:
I børnehaven observeres det fx at børnene selv rydder af efter frokost ved at lægge madkasser og drikkedunke på plads.

Før samling inviteres et barn til at hjælpe den voksne med at skære frugt til samling. Barnet løber ind for at vaske hænder og kommer glad ud igen. Hjælpen består efterfølgende af, at den voksne skærer frugten og barnet fordeler stykkerne på en tallerken.

I vuggestuen observeres dette omkring et frokostmåltid:

Kl. er ca. 10.40, og børnene er fordelt ved to borde. En voksen går rundt med et barn på armen, der begynder at græde hver gang, den voksne forsøger at sætte barnet ned på en stol. Børnene virker trætte, og de sidder og venter på maden. Der ligger legetøj spredt på gulvet. En voksen kommer ind på stuen med vognen med mad. De voksen går nu rundt og giver børnene hagesmækker på. Børnene får en våd klud til at vaske deres mund og næse. Efterfølgende fordeler de voksne skålene med maden på de to borde. Det observeres lidt tilfældigt, hvor børnene bliver sat, og bordene virker store og brede, og det er svært for de voksne at hjælpe de børn, der sidder på den anden side, der har brug for hjælp uden at rejse sig. Dette medfører mange forstyrrelser, idet de voksne må rejse sig mange gange.
Det observeres, at børnene selv hælder vand op af små kander, og det er tydeligt, at børnene har prøvet det før. Efter måltidet skraber de børn, der kan, selv deres rester i skraldespanden.
I forbindelse med at vuggestuebørnene skal skiftes, inden de skal ud at sove til middag, observeres en variation fra medarbejder til medarbejder i forhold til, hvor meget børnene understøttes i deres motoriske læringsmuligheder i hverdagsrutinerne - fx selv at kravle op på puslebordet, selv tage tøj og ble af med videre.
I tilsynsdialogen drøftes og reflekteres, hvordan Børnehuset Hallandsgården arbejder med at understøtte børns selvhjulpenhed. Generelt forsøger de pædagogiske medarbejdere i både vuggestuen og børnehaven at inddrage børnene i hverdagsrutinerne ved at børnene i fx børnehaven selv pakker deres turtaske, selv øser morgenmad op med videre. I vuggestuen har de pædagogiske medarbejdere haft særligt fokus på ”det gode måltid”, idet de fandt ud af at de pædagogiske medarbejdere gjorde det meget forskelligt fra stue til stue.
Det observeres, at børnene understøttes i at bruge deres krop på fx legepladsen igennem leg og aktivitet.
De fysiske legemiljøer understøtter børnefællesskaber og børns leg.
Der er skabt rum i rummet ved hjælp af fx reoler, sofaer, børnemøbler med videre, og legeområderne er de fleste steder tematiserede og understøtter forskellige legeformer (fx rolleleg, konstruktionsleg, regelleg med videre.). Det observeres, at rummene kan understøtte både mindre og større børnefællesskaber.

Det observeres, at børnene har adgang til legetøj, og at det står i børnehøjde. Det meste af legetøjet er placeret i kasser i reoler med billeder på, så det viser børnene, hvad der er indeni kasserne. Det observeres ikke umiddelbart, at legetøjet sættes indbydende op, så det inviterer til leg, eller at der løbende gøres klar til leg igennem dagen. Flere steder ses ”forladte” lege, og flere steder (primært i vuggestuen) observeres det, at der fx ikke ryddes op inden formiddagsmåltid/frokost, og at der således ligger legetøj spredt på gulvet.
Generelt observeres det, at en del af legeområderne fremstår lidt rodede og dermed mindre indbydende.
Der ses eksempel på, at børnegruppes egne produkter er udstillet/sat op på væggene.
Børnehuset Hallandsgården fortæller i tilsynsdialogen, at de generelt har en opmærksomhed på at vedligeholde legemiljøerne og at rydde op sammen med børnene i overgangene fra en aktivitet/hverdagsrutine til en anden. Tilsynet vurderer, at institutionen med fordel kan genbesøge og justere denne praksis, så legemiljøerne fremstår indbydende og klargjorte igennem hele dagen.

Eventuelle konkrete anvisninger

Børnehuset Hallandsgården skal genbesøge arbejdet med hverdagsrutinerne med særligt fokus på, hvordan børnene kan inddrages og derigennem understøtte børnenes selvhjulpenhed. I denne proces skal fokus på ro, fordybelse og forberedelse af børnene ligeledes være til stede. Måltidet og eller bleskift på badeværelset (vuggestuen) kan med fordel vælges som øvebaner.

Børnehuset Hallandsgården skal fortsætte med at udvikle praksis omkring børns leg samt drøfte og reflektere børns leg og børnefællesskaber – herunder de pædagogiske medarbejderes rolle heri.
Institutionen kan med fordel tage udgangspunkt i de to kompetencepakker som Dagtilbud, Skole, Fritid og Idræt har fået udarbejdet: ”Kompetencepakke i Levende legekultur” og ”Kompetencepakke – National undersøgelse af kvalitet 0- 2 år” i forhold til anvisningerne.

Vurdering: God kvalitet

Det vurderes på baggrund af selvregistrering, observationer og tilsynsdialogen, at institutionen skal ændre, udvikle og forbedre indsatsen ud fra den tilsynsførende konsulents konkrete anvisninger.

Begrundelse for vurdering

Udpluk af udpluk af pointer fra observationerne og tilsynsdialogen

Det observeres at lydniveauet de fleste steder er tilpasset aktiviteten – særligt i børnehaven. Det ses i mindre grad i vuggestuen, hvor de fysiske legemiljøer ikke altid understøtter tid til ro og fordybelse – se under Børnefællesskaber og leg.
Generelt observeres det i hele institutionen, at børnene har adgang til spil og puslespil. Børnene har på de fleste stuer adgang til bøger, så børnene selv kan nå dem. Der ses en variation i forhold til hvor intakte bøgerne er. På de fleste af stuerne står bøgerne i reoler, hvor det ikke umiddelbart er muligt for børnene at se forsiden, på andre stuer ses bøgerne stå i små ”tallerkenrækker” og andre igen i bunker i kasser.
I tilsynsdialogen drøftes og reflekteres vigtigheden i at bøgerne er sat indbydende op, med forsiden ud ad i fx en tallerkenrækkereol i børnehøjde. På den måde har børnene mulighed for at blive inspireret til at sætte sig med en bog og læse.

De bøger der ikke er intakte, anbefales Børnehuset Hallandsgården at bruge til andre kreative aktiviteter, så de bøger, som børnene kan vælge, kan læses i sin fulde længde af børn og voksne.
Flere af læseområderne (madrasser, sofaer med videre) observeres i tæt forbindelse med andre legezoner med høj aktivitet. Fx observeres et læseområde i samme område som et køkkenlegeområde. Det anbefales, at Børnehuset Hallandsgården med fordel kan genbesøge børnenes læsemiljøer med henblik på at skabe plads til ro og fordybelse.
Det observeres at der læses højt for børnene i mindre grupper – fx om morgenen og under frokosten. Det observeres ligeledes, at der synges med børnene under en samling. Det observeres ikke umiddelbart, at der laves sanglege eller rim og remser med børnene.
Det observeres, at de pædagogiske medarbejdere under fx måltiderne har forskellige samtaler med børnene om, hvad de har med i deres madpakker eller hvad de skal lave på legepladsen, når de kommer ud.

Det observeres generelt i børnehave at de pædagogiske medarbejdere har flere dialoger end i vuggestuen med børnene over flere led. Dette observeres fx på stuen om morgenen inden børnene kommer på legepladsen. Her ses de pædagogiske medarbejdere nærværende og inviterende i forhold til dels at invitere til samtale og dels ved at spørge nysgerrigt ind til hvad barnet laver, har lavet mm. Det observeres fx også i de voksenplanlagte aktiviteter på legepladsen. Konkret observeres følgende:
To voksne har fordelt sig ved to borde på legepladsen med forskellige aktiviteter. Ved det ene bord er børnene i gang med at undersøge indholdet i en ble. Her ses det, at den voksne sidder fordybet sammen med børnene og bl.a. spørger børnene, hvad de tror der er inde i bleerne og hvad der mon sker når der kommer vand på, eller hvor vandet bliver af.
Ved det andet bord er børnene i gang med at fylde chiafrø i plasthandsker med farve og vand. Her inviterer den voksne også til dialog ved at stille nysgerrige og åbne spørgsmål. Ved begge borde er der en rar, rolig og nærværende atmosfære.

I vuggestuen observeres flere afbrydelser i samtalerne, da de voksne ofte må rejse sig fra aktiviteten/legen/hverdagsrutinen og hjælpe andre børn, da rollefordelingen måske ikke er helt tydelig for alle.
Der observeres ikke umiddelbart i børnehaven særligt indrettede skriveområder med papir og skrivemateriale samt inspirationsmateriale i form af alfabetklodser, skrive skabeloner og bogstavplakater (Early literacy), der understøtter børnenes mulighed for at eksperimentere med bogstaver og skriftsproget.
Det observeres ikke umiddelbart, at de pædagogiske medarbejdere bruger konkreter i deres praksis eller i støtte af børnenes sprogtilegnelse. Børnehuset Hallandsgården fortæller i tilsynsdialogen, at institutionen råder over et helt rum med sprogunderstøttende materialer – fx sprogkufferter, fortællekufferter, spil, bøger mv. I kufferterne er der bl.a. konkreter – hæklede dyr, hånddukker med videre, der understøtter forskellige sange. Alle stuer har adgang til materialet og kan anvende det i praksis på stuerne.
Hallandsgården har udarbejdet deres egen ”kanon”, hvor der hver måned arbejdes med en ny bog i børnegruppen, og som forældrene opfordres til at låne på biblioteket og læse hjemme også.
Børnehuset Hallandsgården har tre pædagogiske medarbejdere, der ligeledes er sprogvejledere.
Det er sprogvejlederne, der sprogvurderer børnene og sikrer vidensdeling omkring de enkelte børns sprogudvikling til de relevante stuer. Hallandsgården har, ud over at sprogvurdere børnene som 3 og 5-årige, også valgt at sprogvurdere børnene som 4-årige for at sikre, at de pædagogiske medarbejdere og forældrene kan understøtte barnet bedst muligt i dets sproglige udvikling.
Generelt i hele institutionen er der et stort fokus på børns sprogtilegnelse og sproglige udvikling. Dette arbejde starter, når barnet starter i Børnehuset Hallandsgården, hvor de pædagogiske medarbejdere spørger forældrene ind til barnets pludren/sprog, højtlæsning og sang i hjemmet med videre i forbindelse med en opstartssamtale. Forældrene inddrages generelt tæt, når og hvis der er bekymring for et barns sproglige udvikling. Ligesom logopæd og Tværfagligt Samarbejdsforum anvendes løbende og systematisk ved behov.

Eventuelle konkrete anvisninger

Vurdering: Høj kvalitet

Det vurderes på baggrund af selvregistrering og tilsynssamtale, at institutionen skal fortsætte det gode arbejde og foretage de nødvendige justeringer i indsatsen.

Begrundelse for vurdering

Resume er et udpluk af pointer fra tilsynssamtalen.

Der observeres et særskilt fysisk læringsmiljø for de ældste børn (5-6 år), da de er på samme stue. Børnehuset Hallandsgården fortæller i tilsynssamtalen, at de netop har justeret organiseringen, så den ældste børnegruppe også består af de 4-årige.
De kommende skolestartende børn mødes 1-2 gange om ugen, hvor der er tilrettelagt særlige opgaver, lege, aktiviteter og ture, som bl.a. tager udgangspunkt i Den styrkede pædagogiske læreplan – hvad skal man mestre og lære det sidste år af ens børnehaveliv.
Børnehuset Hallandsgården fortæller, at de har et rigtig godt samarbejde med Hellebæk Skole – afdeling Apperup i forhold til at skabe gode sammenhænge og overgange for børnene mellem dagtilbud, SFO og skole. Konkret har institutionen fx følgende aftaler med skolen: Særskilt forældremøde for kommende skolestartende børn med deltagelse af skolen, årlig feedback fra skolen til Børnehuset Hallandsgården efter SFO-start, besøg i skolen for at hilse på gamle kammerater samt mulighed for brug af skolens gymnastiksal, skolegård med videre.

Når nye børn starter i Børnehuset Hallandsgården har barn og forældre mulighed for at besøge institutionen. Der aftales en opstartssamtale, hvor de pædagogiske medarbejdere og forældre sammen lægger en plan for indkøringen. Inden opstartssamtalen udfylder forældrene et ”overgangspapir” med en række spørgsmål om barnets trivsel, udvikling med videre, som sendes til Børnehuset Hallandsgården. Derudover modtager forældrene en pjece med dagsplan – hvordan ser en dag ud i Børnehuset Hallandsgården samt pejlemærker – hvad arbejdes der med hvornår.

Børnehuset Hallandsgården fortæller i tilsynsdialogen, at de har en struktur for overgangen mellem vuggestuen og børnehaven. Konkret afholder institutionen et overleveringsmøde med deltagelse af pædagogisk medarbejder fra henholdsvis barnets vuggestuegruppe og kommende børnehavegruppe. Barnet der skal starte i børnehaven, starter sammen med andre børn fra vuggestuen, så børnene ikke starter alene men sammen med en kammerat. Inden børnehavestart besøger barnet flere gange børnehaven og deltager i leg og aktivitet, ligesom barnet kan deltage i leg på legepladsen mellem kl. 12-14, hvis barnet ikke sover til middag.

Børnehuset Hallandsgården fortæller, at de aktivt bruger lokalsamfundet og kulturinstitutionerne i området. Derudover gør institutionen en aktiv indsats for at næste alle børn - 99% kan cykle med pedalcykel, når de forlader Børnehuset Hallandsgården for at starte i SFO og skole.

Eventuelle konkrete anvisninger

Vurdering: Høj kvalitet

Det vurderes på baggrund af selvregistrering og tilsynssamtale, at institutionen skal fortsætte det gode arbejde og foretage de nødvendige justeringer i indsatsen.

Begrundelse for vurdering

Resume fra tilsynssamtalen:

Børnehuset Hallandsgården fortæller, at de generelt oplever et tillidsfuldt samarbejde med forældrene. Forkvinde for bestyrelsen bakker op om denne oplevelse.

Børnehuset Hallandsgården fortæller i tilsynsdialogen, at de pædagogiske medarbejdere er i løbende og daglig dialog med forældrene ved aflevering og hentning. Hvis afleveringen har været svær for barnet, sender de pædagogiske medarbejder bl.a. en status via sms, om hvordan barnet har det.

AULA anvendes dagligt i kommunikationen med forældrene. Her lægger de pædagogiske medarbejdere billeder og små ”dagbøger” op. Forældregruppen har givet feedback til institutionen ift. omfanget af AULA beskeder, og institutionen har efterfølgende justeret deres praksis. Børnehuset Hallandsgården fortæller, at de oplever at forældrene er gode til bruge AULA.
I vuggestuen har forældrene mulighed for at kontakte de pædagogiske medarbejdere dagligt i tidsrummet mellem kl. 12.00-12.30, hvis de har spørgsmål til deres barn trivsel og udvikling eller, hvis de undrer sig over noget.

Børnehuset Hallandsgården tilbyder forældrene følgende samtaler: Opstartssamtale, 3 måneders samtale (efter opstart), årlig trivselssamtale og samtaler efter behov. Forældrene får besked om, inden samtalen, hvad den handler om. Samtalerne tager udgangspunkt i ”Alle med”, sprogvurderingerne samt barnets sociale og motoriske udvikling.

Forkvinde for bestyrelsen samt leder af Børnehuset Hallandsgården giver udtryk for i tilsynsdialogen, at der er et godt samarbejde mellem bestyrelse og institution og at der er høj deltagelse og engagement på bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen udarbejder en årsplan for bestyrelsens arbejde, der går fra maj til maj. Ud over temadrøftelser, sparring og feedback til institutionen med videre afholder bestyrelsen i samarbejde med Børnehuset Hallandsgården bl.a. Høstfest, kaffeeftermiddage og spiseaftner.

Eventuelle konkrete anvisninger

Vurdering: God kvalitet

Begrundelse for vurdering

Resume af pointer fra tilsynssamtalen

I tilsynssamtalen fortæller Børnehuset Hallandsgården, at de løbende arbejder med at justere og forbedre den pædagogiske praksis ved at evaluere på konkrete indsatser og aktiviteter. Evalueringen foregår primært på personalemøder, og hvis det giver mening, inddrages forældrebestyrelsen perspektiv også. Evalueringsmetoden er primært dialogbaseret, og Børnehuset Hallandsgården giver i tilsynsdialogen udtryk for, at de gerne vil prøve at anvende video (Marte Meo metoden), som grundlag for refleksion og læring.
Børnehuset Hallandsgården har ikke valgt en konkret refleksionsmetode, og det vurderes, at Børnehuset Hallandsgården med fordel kan afprøve og vælge forskellige metoder.

Børnehuset Hallandsgården har en fast mødestruktur med personalemøde en gang om måneden á tre timers varighed. De første to timer er fælles for hele institutionen, og den sidste time anvendes enten til afdelings- eller stuemøde. Derudover har institutionen to pædagogiske dage om året. På alle møder er der dagsorden med faste punkter som fx ”børn”, Struktur og rutiner, Planlægning af aktiviteter med videre.

Eventuelle konkrete anvisninger

Det anbefales at Børnehuset Hallandsgården afprøver og vælger forskellige refleksionsmetoder på henholdsvis personale- afdelings- og stuemøder med henblik på at understøtte en videns- erfarings- og evalueringskultur. Metoder som institutionen kunne være nysgerrige på kunne fx være Marte Meo, reflekterende team, individuel/tavs refleksion og bevidning.