Borger

Vær med til at forme kommunens grønnere fremtid

Den grønne omstilling handler om, hvordan vi alle kan gøre en forskel for bl.a. klimaet i vores hverdag. Derfor inviterer Helsingør Kommunes Klimaudvalg til et digitalt borgermøde om klimaindsatsen i kommunen og giver dig mulighed for at bidrage med ideer til, hvordan vi sammen kan gøre en klimaindsats.

Helsingør Kommune nedsatte i januar 2020 et Klimaudvalg bestående af forskellige parter og aktører, lige fra Forsyning Helsingør, den grønne tænketank CONCITO til erhvervsorganisationer og medlemmer fra politiske partier i byrådet m.fl.

Læs mere om Klimaudvalget

Klimaudvalget har siden marts 2020 afdækket og drøftet muligheder og lokale virkemidler, der kan reducere kommunens samlede klimaaftryk.

Formålet med mødet er at invitere alle borgere til dialog og idéudvikling med afsæt i Helsingør Kommunes Plan for Klima og Bæredygtighed og Klimaudvalgets katalog af virkemidler.

Læs Helsingør Kommunes Plan for Klima og Bæredygtighed

Borgermødet finder sted tirsdag den 16. marts 2021 fra kl. 19-21.

Du kan i session I høre om Klimaudvalgets arbejde, nationale klimamål og Helsingør Kommunes indsats for klimaet.

I session II vil du deltage i én temagruppe og være med til at diskutere og foreslå nye virkemidler inden for temaet.

Der er tre temagrupper, du kan vælge imellem:

  • Gruppe 1. Transport
  • Gruppe 2. Energi
  • Gruppe 3. Bæredygtige byer

Tilmeld dig borgermødet

Borgermødet afholdes på Skype, og du tilmelder dig ved at skrive en mail til Klimasekretariatet på klima@helsingor.dk med navn, e-mail og hvilken temagruppe du ønsker at deltage i.

Send en mail til Klimasekretariatet

Tilmeldingsfristen er søndag den 14. marts, hvorefter du vil få tilsendt Skypemøde-link samt et resumé af Klimaudvalgets foreslåede virkemiddelkatalog, som er udgangspunkt for mødet.

Ved tilmeldingen er du meget velkommen til at komme med spørgsmål og forslag.

Følg med i de seneste nyheder

Hold dig opdateret på de seneste nyheder fra Helsingør

Klimasekretariatet

Prøvestensvej 52
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: klima@helsingor.dk