Erhvervsliv

Sommermøde for erhvervslivet på Flynderupgård

Helsingør Kommunes årlige erhvervsmøde kommer i år til at fokusere på, hvordan din virksomhed kan arbejde med bæredygtighed som et positivt must - for miljø, markedsføring, salg og kommunikation.

Mød blandt andre arkitekt Anders Lendager, der er en frontløber på bæredygtigt byggeri og arkitektur. Han arbejder med upcycling af materialer i byggerier og gør det til god business. Han har opfundet adskillige nye og innovative produkter ud af affald og vinder et hav af designpriser - og så bor han i Espergærde.

Mød også tidligere udenrigsminister og direktør for Danske Arkitektvirksomheder, samt bestyrelsesformand i Green Hub, Lene Espersen. Hun vil tale om, hvordan vi bør arbejde med C02-regnskabet i vores byer, boliger og virksomheder.

Husk at tilmelde dig

Endelig vil Helsingør Kommunes borgmester Benedikte Kiær deltage og sige lidt om den aktuelle situation for erhvervslivet i kommunen.

Kommunen glæder sig meget til at se så mange virksomheder som muligt - og vil i løbet af aftenen løfte sløret for nye initiativer.

Mødet finder sted på Flynderupgård, Agnetevej 9, Espergærde, den 17. august fra 17-19.

Tilmeld dig mødet her

Foto: Fedja Salihbasic

Se borgmester Benedikte Kiærs invitation til erhvervsmødet:

Klik på det lille tastatur i højre side og vælg 'dansk', hvis du vil have undertekster på videoen.

Følg med i de seneste nyheder

Hold dig opdateret på de seneste nyheder fra Helsingør