Gode oplevelser for børn i december

Vores fif til gode oplevelser med børn i december emmer af jul - rigtig god fornøjelse.

Lanterneoptog i byens gader

Traditionen tro vil der igen i år være lanterneoptog i Helsingørs gader for de mindre børn og deres forældre.

Det begynder fredag den 29. november 2019 kl. 16.30 på Axeltorv, hvor alle mødes og øver lanternesangen. Derfra vil optoget gå syngende gennem byen og til sidst slutte af på Simon Spies Plads. Her vil Musikskolens kor slutte det hele af med at synge julen ind. Husk at medbringe varmt tøj og en lanterne, gerne hjemmelavet.

Læs mere om lanterneoptoget

Julemanden kommer sejlende til Helsingør

Julemanden kommer ikke med kane - nej, han kommer sejlende til den gamle søfartsby Helsingør. Det sker første søndag i advent, den 1. december 2019.

Julemanden ankommer til Kongekajen i Helsingør kl. 15.45. Han fortsætter i hestevogn til Axeltorv - og vil kaste julekarameller til alle børn på sin tur.
Kl. 16 vil han traditionen tro tænde det store juletræ på Axeltorv.

Læs mere om julemandens ankomst

Luciaoptog i byens gader

Kom og oplev den fine tradition med Lucia-optog gennem Helsingørs gader - fredag den 13. december kl. 15.30.

Læs mere om Lucia-optoget 

Jul på Flynderupgård

Lørdag den 14. december inviterer Flynderupgård til julefest fra kl. 12 til 16.

Der vil være salg af mange forskellige ting, bl.a. æbleskiver, flæskestegssandwich og juletræer – dels i selve huset, dels i overdækkede boder i gården.

Naturligvis er der også juletræ på gårdspladsen - og klippeklistreværksted i den gamle skolestue. Og så kigger julemanden forbi med sin kone og uddeler poser.

Følg med på Facebook

Foto af julemanden: Søren Damving

Se flere juleoplevelser

Ændret drift grundet corona-virus
Vær opmærksom på at driften fortsat kan være ændret
Få overblikket over ændringer