Dagtilbud: Det har Corona-krisen lært os

Hverdagen i Helsingørs dagtilbud er så småt vendt tilbage igen, og dagtilbuddene står tilbage med vigtige erfaringer.

Helsingør Kommunes dagtilbud er så småt ved at vende tilbage til dagligdagen ovenpå Corona-krisen. Flere børn må igen være sammen i børnegrupperne, og åbningstiden er normaliseret efter en periode med reduceret åbningstid.

Men hvad tager dagtilbuddene med sig af erfaringer fra Corona-perioden? Vi har spurgt to dagtilbud i Helsingør Kommune.

Børnehuset Hallandsgården

Lotte Røpke, leder af Hallandsgården, siger:

Hvor mange børn er tilbage hos jer?

Stort set alle vores børn er tilbage, og vi har haft en høj belægning i hele perioden, også da vi kun tilbød nødpasning.

Hvad er det vigtigste, I har lært af perioden med nedlukning og gradvis genåbning?

Det vigtigste vi har lært er, hvor vigtigt det er med organisering og god og tydelig kommunikation. At alle medarbejdere har overblik over deres opgaver og rammer og retninger. Og at der er forståelse fra forældrene for, at rammerne om hverdagen er skruet sammen for, at vi kan passe på hinanden.

Heldigvis har vi næsten kun fået ros fra forældrene for vores håndtering af situationen, og det tyder på, at vi er lykkedes med at kommunikere klart.

Vi havde på forhånd en fornemmelse af, at vi stod over for en kæmpestor opgave, og vi var i tvivl om, hvordan vi fik struktureret hverdagen. Men det er gået over al forventning. Og for medarbejdere og børn har det været en drømmescenarie med en lille børnegruppe med tid til fordybelse og nærvær. Det har afspejlet sig i børnenes tryghed.

Vi har også fået håndteret aflevering og afhentning godt. Det foregår udenfor og er nemt for børnene at navigere i, fordi det er tydeligt og trygt. De bliver modtaget af kendte og nærværende voksne, og det giver en god start på dagen. Faktisk har vi undgået en del konflikter i forbindelse med aflevering og afhentning, som vi ellers plejer at bruge ressourcer på.

Da vi genåbnede kort efter påsken, valgte kommunen i første omgang, at vi skulle have en åbningstid mellem kl. 8 og 15, og det var rigtig godt, for det gjorde det relativt nemt at organisere dagligdagen.

Nu er vi tilbage med fuld åbningstid, og børnene er samlet på deres stuer igen. Men det har været en øjenåbner at se, at vi sagtens kan organisere os anderledes, og vi tænker i, hvordan vi i fremtiden kan skabe en organisering, der beror på mindre basisgrupper. Altså små børnegrupper organiseret med en fast voksen.

Vi har heldigvis et fantastisk uderum og er altid meget ude, når vejret er til det. Og det har været nemt at dele legepladsen op i legezoner.

Hvad har været sværest?

Det har helt klart været organisering og kommunikation. At formidle de hurtigt skiftende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og bevare sin troværdighed. Vi har skullet ændre på tingene mange gange i løbet af kort tid.

Der har også været en bekymring i forhold til de lange skriv, som retningslinjerne er. Har vi mon overset noget?

Og nu, hvor sygdomskurven er knækket, kan vi mærke, at forældrene begynder at slække på deres tilgang til det hele. Fx er det ikke alle, som overholder de tider, som de stadig skal melde ind, at deres barn er i daginstitutionen. Men for os er det vigtigt at kunne bemande og placere personaleressourcerne bedst muligt. Vi skal stadig gøre en fælles indsats for at holde kurven nede.

Hvad har overrasket positivt?

At vi som kommune og centrene imellem kan organisere os så godt og hurtigt sætte hinanden i spil. Der har været en meget stor imødekommenhed i forhold til at få løst denne fælles, svære opgave. Det har været fantastisk at opleve, og det gør én tryg med et godt bagland, hvor der altid er nogen at gå til. Selv på en søndag aften.

Hvad tager I med jer videre fra perioden?

At vi skal have vores beredskabsplan op til revurdering. Heldigvis havde vi et ret stort lager af handsker, sprit og forklæder, så det fik vi hurtigt styr på og kunne også hjælpe andre daginstitutioner, som hentede værnemidler hos os. Vi blev hjulpet af, at Sundhedsstyrelsen i 2019 revurderede sine retningslinjer med henblik på at mindske smitten med sygdomme som influenza og forkølelse i dagtilbud generelt, og at vi lige havde haft fokus på de nye retningslinjer. Men vi skal sikre, at vi aldrig kommer til at mangle værnemidler.

Som leder har jeg ikke haft brug for at stramme skruen i denne krisetid. Det har ikke været nødvendigt at give medarbejderne kortere snor og dermed risikere at slukke gnisten i deres engagement.

Jeg har lært, at en krisetid kan åbne døren til læring og nye veje og dermed rummer en række nye muligheder. For mig har det handlet om, at medarbejderne har følt sig trygge i en proces, hvor man ikke altid ved, hvad der kommer, eller hvad næste skridt er.

En anden øjenåbner har været, hvor meget hygiejnen betyder. Det har været en luksus, at vi havde hjælp til rengøringen fra kommunens hygiejnekorps. Det har betydet, at sygdomsprocenten blandt børn og personale har været stort set nul. Samtidig har rengøringshjælpen frigivet ressourcer for det pædagogiske personale, som har kunnet koncentrere sig om kerneopgaven.

På sigt kunne det være fantastisk, hvis man kunne finde midler til ekstra rengøring – måske ved at flytte nogle penge fra vikarkontoen? Så kunne vi både styrke fagligheden og nedbringe vores sygefravær.

Børnehuset Elverhøjen

Maiken Willer Christensen, leder af Elverhøj, siger:

Hvor mange børn er tilbage hos jer?

Stort set alle.

Hvad er det vigtigste, I har lært af perioden med nedlukning og gradvis genåbning?

I det, vi kan kalde fase nul, hvor vi ikke havde nogen børn tilbage, fik vi lavet vigtig kompetenceudvikling af personalet.

Læs artiklen: Elverhøjen: Sådan har vi arbejdet under Corona-krisen

I fase et, hvor vi havde begrænset åbningstid og meget små børnegrupper, erfarede vi, at det gav tryghed, når vi lavede en plan og holdt os meget til den.

Samtidig gik det hurtigt med nye vejledninger fra sundhedsmyndighederne i perioden, og vi sørgede for løbende at lave småjusteringer. Hver anden dag holdt vi et 10 minutter langt ’stå op’ personalemøde, hvor vi vendte de nye vejledninger, og alle kunne byde ind med ideer til justeringer i hverdagen.

Det gjorde, at alle følte sig inddraget, og det var en vigtig læring, at vi ikke behøver at vente med alle beslutninger, til vi har et formaliseret personalemøde.

Fx indrettede vi ret tidligt en forældrezone på legepladsen, hvor forældrene kan opholde sig, når de skal hente deres barn. Så kan barnet løbe hen til mor eller far, og der går ikke en medarbejder fra til at følge hen til lågen. Samtidig oplever forældrene, at de ikke længere bliver lukket helt ude.

Vi overgav også på et tidspunkt ansvaret for håndvask til forældrene. Dvs. at forældrene skal vaske hænder med barnet, når de afleverer og henter. I begyndelsen stod en medarbejder og tjekkede, at de huskede det. Men nu er det udelukkende forældrenes ansvar. Igen frigiver det tid til det pædagogiske arbejde for personalet.

At vi hele tiden justerede, betød, at vi ret hurtigt var helt klar til at åbne på fuld tid, da det blev aktuelt.

Hvad har været sværest?

Det sværeste har helt klart været at sikre overskud og trivsel hos medarbejderne, for de har været rigtig meget på. I begyndelsen, da vi havde et få-voksne princip, kunne medarbejderne ikke engang holde pause. Der var ingen kollegial sparring, og selv at komme på toilettet kunne være en praktisk udfordring.

Som leder gav det mig dårlig samvittighed, for jeg følte, at jeg drev rovdrift på mine medarbejdere. De blev så trætte, for de var bare på, på, på, og de var bange for ikke at leve op til alle krav og forventninger i forhold til at overholde retningslinjerne.

I øjeblikket er det en udfordring, at vi skal tænke så meget på hygiejnen, for medarbejderne kan hurtigt drukne i en masse andet arbejde end det pædagogiske. Heldigvis har vi hjælp fra kommunens hygiejnekorps.

Det er også svært, at vi ikke længere er så meget indendørs, men er ude på legepladsen i al slags vejr. Vores forældre har jo ikke meldt deres barn ind i en naturinstitution, og nogle havde måske en forventning om, at vi ikke var ude i regnvejr. Så vi har brugt en del energi på at sikre, at børnene har det rigtige, praktiske tøj med, så de rent faktisk kan opholde sig udendørs.

Vi har i øvrigt stor opmærksom på, at vi har struktur i hverdagen, selv om vi er udendørs. Hvis der bliver for meget fri leg, er det min erfaring, at børnene sidenhen kan få svært ved at navigere i mere styrede rammer, som de fx skal, når de kommer i skole.

Det har været godt, at alle personaleressourcer er gået til at passe børnene. Men der er også vigtige ting, som ikke er blevet gjort under Corona-krisen, fx sprogbeskrivelser, møder om børn som har vanskeligheder etc. Der har vi helt klart et efterslæb.

Hvad har overrasket mest positivt?

Forud for genåbningen sendte vi breve til forældrene med info om den nye hverdag med begrænsninger, og det kunne mange ikke lide at læse. Det gav noget støj på vandrørene.

Heldigvis er det vendt, efter at børnene er kommet tilbage, og forældrene kan se, at vi har fået dagligdagen til at fungere i de nye rammer. Efter genåbningen har jeg fået rigtig mange positive mails.

En far har sågar sørget for en hjemmedesignet plakat til os om håndvask, med alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men forklaret i børnehøjde.

På nogen måder har det være supergodt for børnene at være i små grupper med en nærværende voksen. Men vi har haft børnene delt efter, hvornår de havde behov for pasning, og det er ikke altid, at relationerne har matchet i gruppen. Derfor er det også fint, at børnene nu er tilbage på deres vante stuer.

Overordnet må jeg sige, at jeg er imponeret over børnene. Legepladsen er nu stueopdelt med et sort/gult afspærringsbånd, og de respekterer, at de skal blive i deres egen zone.

Hvad tager I med jer ind i dagligdagen efter Corona?

Vi har erfaret, at det fungerer rigtig godt, når vi deler børnene op i mindre grupper. Det er svært i hverdagen, hvor vi har mange børn og få hænder. Men nu har vi været tvunget ud i det, og vi vil prøve at holde fast ved det.

Vi tænker også på at indføre, at vi altid har en tredjedel af hver stues børn udendørs. Ingen af vores medarbejdere er de fødte udepædagoger, men nu har de oplevet, at det kan lade sig gøre at være ude med børnene i både regn, skybrud og hagl. Vi drømmer dog om at indrette vores legeplads lidt anderledes i fremtiden, så vi måske får en overdækket shelter el. lign.