Foredrag: Hvad laver dit barn på mobilen?

Tirsdag den 10. marts kan du blive klogere på den digitale virkelighed, som mange børn og unge færdes i til daglig.

Ved du, hvad dit barn laver på YouTube, Snapchat og Instagram?

Foredragsholder og podcaster Mia Ben-Ami mener, at vi skal tage del i vores børns digitale liv. Derfor deler hun ud af sin viden på baggrund af den seneste forskning og samarbejde med landets førende eksperter, danske youtubere og influencers.

På Kulturværftet kommer Mia Ben-Ami med gode råd til digital dannelse og giver denne aften et indblik i den digitale virkelighed, som mange børn og unge dagligt færdes i.

Praktiske oplysninger:

Tid: Tirsdag 10. marts kl. 18.30-20
Sted: Kulturværftet, på Dækket, 2. etage
Målgruppe: Forældre med børn i alderen 6-15 år
Pris: 50 kr. Billetter kan købes på biblioteket eller på www.Billetten.dk

Du kan læse mere om arrangementet her