Gode oplevelser for børn i februar

Februar betyder vinterferie - og Toldkammeret og Kulturværftet står parat med et stort program for børn og voksne.

Koncert for børn: Trommetrolden

Søndag den 2. februar kl. 14 er der børnekoncert i Toldkammeret. Med krop, stemme og gode ideer er børnene aktivt med til at illustrere historien om Trommetrolden. Undervejs lærer børnene trommesprog.

Vinterferie i Toldkammeret og på Kulturværftet

Der er masser af gode grunde til at droppe løjperne og i stedet tjekke ind på Kulturværftet i uge 7, hvor programmet står på et væld af kulturoplevelser for børn såvel som voksne. 

FILM-NOSTALGI: Søndag den 9. februar skruer Kulturværftet traditionen tro helt op for sjov og nostalgi, sætter sving i popcorn-maskinen og viser den fine gamle klassiker Bjergkøbing Grand Prix. Billetter kan købes for 65 kr. på www.kuto.dk

KLIPPE-KLISTRE-VÆRKSTED: Fra mandag den 10. februar til torsdag den 13. februar ruller Toldkammeret farve-grejet ud og inviterer til klippe-klistre-værksted. Fri entré.

FAMILIEQUIZ: Onsdag den 12. februar er der quiz i Toldkammeret for voksne og børn fra 9 år med quiz-master Søren Lampe ved roret. Og alt bringes i spil med spørgsmål fra cykelsport til stjernebilleder og fra traditionel trivial til tegnedyst. En sjov quiz i lyd og billeder og – naturligvis – med flotte præmier til de vindende hold. Fri entré – ingen tilmelding nødvendig.

SKÆG: Lørdag den 15. februar kan du tjekke ind på Hr. Skægs Hotel, der åbner på Kulturværftet kl. 14. Som altid med Hr. Skæg handler det om at lære, men først og fremmest skal det være sjovt og spændende. Billetterne koster 135 kr. og kan bookes på www.kuto.dk

FÆLLESSPISNING: Husk også, at der fra mandag til fredag er fællesspisning i Toldkammeret kl. 18.00 - også i vinterferien.

Se hele Kulturværftets vinterferie-program