Gode sommeroplevelser for børn

Der venter børnene masser af sjove oplevelser i Helsingør Kommune i sommerferien.

Sommerferien står for døren, og rigtig mange skal holde ferie i Danmark i år. Skal du tilbringe et par uger hjemme, er det godt at vide, at der er masser af gode oplevelser for børn i lokalområdet.

1.-31. juli: Rundt om Kronborg med historiefortæller

6.-24. juli: Hyg og Byg i Toldkammergården

6.-26. juli: Udendørs dukketeater på Kronborg

27. juli-1. august: Passage Festival – gadeteater

Aktiviteter på Biblioteket Kulturværftet

Carl Quist Møller fortæller løgnehistorier

Mød tegner, musiker og forfatter Carl Quist Møller, som lørdag den 1. august fra kl. 13-13.45 fortæller de værste løgnehistorier – fx om frøen der var et matematisk geni.

Arrangementet er for børn fra seks år og er gratis, men kræver tilmelding.

Læs mere om 'Løgneren er løs'

Skriveværksted for forfatterspirer

Fra den 4.-6. august kan du deltage i tre fede skrivedage med forfatter Ida-Marie Rendtorff - for de 12-16 årige.

Skrivekurset er gratis, men kræver tilmelding.

Læs mere om 'Skriveværksted for forfatterspirer'

Husk også at tjekke sommerferiekataloget, hvis du mangler ideer til et par dages aktiviteter i sommerferien.

Se sommerferiekataloget

Følg i øvrigt med via vores begivenhedskalender - den bliver løbende opdateret:

www.helsingor.dk/oplev

Rigtig god sommer.

Foto: PASSAGE Festival