Jump4Fun er sjov motion for børn

Jump4fun er på én gang fysisk aktivitet, leg og fællesskab. Holdene er for børn og unge mellem 6 og 16 år.

Jump4fun er sjov motion, leg og bevægelse for børn og unge i alderen 6–16 år, som kan være overvægtige eller bare ikke har fundet glæden ved at bevæge sig. Fællesskab og nye venner betyder mindst lige så meget som træningen.

I Helsingør Kommune har vi tre Jump4fun-hold: Helsingør Svømmeklub, som træner om torsdagen i Helsingør Svømmehal, og Kronborg Gymnasterne, som træner på Skolen ved Rønnebær Allé tirsdage og torsdage.

Nye venskaber

Deltagerne på Jump4fun-holdene får nye venskaber og oplever et stærkt fællesskab, som er mindst lige så vigtigt som motionsdelen. Foruden fælles træning bliver der flere gange årligt afholdt træning på tværs af alle Jump4fun-holdene i regionen. Der bliver også afholdt arrangementer for forældre og familiemedlemmer, hvor der er fokus på kost og motion.

Hvor og hvornår?

Helsingør Svømmeklub træner torsdage kl. 16.25–17.00 (første gang den 3. september) i Helsingør Svømmehal.

Kronborg Gymnasterne træner på Skolen ved Rønnebær Allé, Egevænget 6 i Helsingør, tirsdage kl. 17.15-18.15 i drengesalen og torsdage 17.00-18.00 i pigesalen.
Du kan starte, når du vil, og du kan få en gratis prøvetræning, før du starter rigtigt.

Tilmelding og kontakt

  • Helsingør Svømmeklub: Kontakt instruktør Camilla Wermuth på tlf. 26 72 51 15.
  • Kronborg Gymnasterne tirsdage: Kontakt instruktør Rikke Nilsson på tlf. 22 82 56 67.
  • Kronborg Gymnasterne torsdage: Kontakt instruktør Dennis Larsen på tlf. 93 96 93 76.

Mere information hos:
Foreningsguide Tina Devald på tlf. 24 78 67 45 eller mail: tina.devald@dgi.dk

Skriv til Tina Devald

Mulighed for fritidspas

Jump4fun er et projekt, der er udviklet af DGI. Det findes i Helsingør Kommune og flere nordsjællandske kommuner. Barnet skal betale for medlemskab af foreningen, men har familien kun få midler, kan der søges om et fritidspas. Instruktørerne i den pågældende forening kan hjælpe familien med at få et ansøgningsskema.