Junior-geologer for en dag

En række skoleklasser besøger i øjeblikket Naturcenter Nyruphus, hvor de bliver meget klogere på geologi.

Eleverne fra 7. klasse på Tibberupskolen har været ude at samle sten. Nu er de i gang med at dele dem op. Er det granit, flint, sandsten, kalksten eller gnejs? Der er lupper, manualer og vand til formålet – det er nemlig nemmere at bestemme en sten, når den er våd. Og eleverne går til opgaven med liv og sjæl.

- Er det her sandsten? spørger to piger Camilla S. Andresen, som er geolog og projektleder på Junior-geologerne.

- Det er et rigtig godt bud, svarer hun og forklarer, at pigerne har fundet en ormerørs-sandsten, som er én af de ældste stentyper med spor efter liv, vi har i Danmark. Stenene går 500 mio. år tilbage, og der er spor efter gravegange, lavet af små dyr, der har levet på vores havbund engang i fortiden.

- Den vil jeg have med hjem, siger en af pigerne, synligt imponeret.

Geologi i udskolingen

7. klasserne er i gang med et forløb med Junior-geologerne. Et landsdækkende projekt med udspring i Helsingør Kommune, som har til formål at drage mere geologi ind i undervisningen i udskolingen. Geologi er nemlig et naturligt ’samlingspunkt’ for naturfagene biologi, geografi, fysik og kemi.

- Det er virkelig vigtigt, at elever i folkeskolen får kendskab til undergrunden og en fornemmelse af, hvordan jorden er bygget op, og hvordan processen har været hen imod det liv, vi kender i dag. De skal kende til jordens geologiske ressourcer, for det ruster dem til at være med til at finde gode løsninger på energi- og materialebehov, når det kommer til den grønne omstilling, som vores børn og unge kommer til at stå i spidsen for, siger Camilla S. Andresen.

Junior-geologerne.dk

Junior-geologerne er bygget op omkring hjemmesiden junior-geologerne.dk, hvor lærere og naturvejledere fra hele landet kan finde inspiration, materialer og undervisningsforløb.

Lektionerne på hjemmesiden har overskrifter som ’Lær om de geologiske forhold, der skal til for, at man kan lagre varme og CO₂ i undergrunden’ og ’Lær om jordvarme og geotermi som en grøn energiform til opvarmning af huse’.

Lærere kan køre forløbene hjemme i klasselokalet – og derudover tilbyder naturvejledere i 49 kommuner, som et led i projektet, geologiske forløb til folkeskolens ældste klasser på deres naturcentre.

For biologilærer Marie Tvede Abraham fra Tibberupskolen er der ingen tvivl om, at eleverne får et stort udbytte af en dag med ’hands on’-geologiundervisning på Naturcenter Nyruphus.

- Det er rigtig godt for eleverne at have tingene i hænderne. At være ude i naturen og røre ved stenene. En tur i det grønne er også godt for det sociale sammenhold, så det vil vi helt klart gøre igen en anden gang, siger hun.

Tidslinjen

Efter at eleverne har delt deres sten i fem forskellige grupper, er det tid til en anden øvelse. De skal placere forskellige begivenheder – som ’første træer på jorden’, ’dinosaurerne uddør’ og ’dyr på land’ – på en tidslinje. Igen arbejder de ivrigt – og placerer hændelserne nogenlunde jævnt fordelt.

Bagefter retter Camilla S. Andresen tidslinjen til – for langt de fleste af de begivenheder, vi normalt refererer til, ligger på den sidste stump af tidslinjen, som begynder for 4600 mio. år siden. Og menneskene kommer ind til allersidst.

- Det er en vigtig pointe, at eleverne skal få indblik i den meget lange proces, der har ført frem til den jord, vi har i dag. Fra bakterier og encellede organismer, til flercellede organismer, der har bevæget sig fra vandet og op på jorden. Kendskab til jordens klimatiske forhistorie er også rigtig vigtigt, hvis man skal forstå, hvorfor de klimaforandringer, vi oplever lige nu, er så bekymrende, siger Camilla S. Andresen.

Naturvejleder Maj-Britt Salhauge står i det daglige for geologi-forløbene sammen med naturvejleder Søren Rafn. Hun er glad for de nye redskaber til at arbejde med geologi på naturcentret.

- Som biolog er det spændende at få mere indblik i geologien, og jeg kan fornemme, at det er det også for eleverne. Vi vil meget gerne være dem, der åbner døren til en ny verden – geologiens - for eleverne i udskolingen. Så flere af dem – også meget gerne flere piger – vælger at gå i naturfaglig retning i gymnasiet, siger hun.

Fakta om Junior-geologerne

• Junior-geologernes fagmateriale er udviklet af forskere fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved KU, Globe ved KU og Institut for Geoscience ved AU, Det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed (Astra), Naturfagenes evaluerings- og udviklingscenter (NEUC) og Naturvejlederforeningens Geofaglige Netværk i samarbejde med Helsingør Kommune.

• Nordea-fonden støtter Junior-geologerne med 3,8 mio. kr. over en tre-årig periode.

Læs mere på junior-geologerne.dk

Ændret drift grundet corona-virus
Vær opmærksom på at driften fortsat kan være ændret
Få overblikket over ændringer

Eleverne arbejder flittigt med at identificere, hvilke sten de har fundet.

Naturvejleder Maj-Britt Salhauge viser nogle af stenens særlige karakteristika.

Luppen bliver brugt meget.

Hvor ligger hvad på tidslinjen, når den er hele jordens levetid?

Geolog og projektleder Camilla S. Andresen hjælper drengene med at bestemme deres sten.