Da to kommuner blev til én

I år er det 50 år siden, at Tikøb Sognekommune og Helsingør Købstadskommune blev lagt sammen til det, vi i dag kender som Helsingør Kommune.

50 år. Så lang tid er der gået, siden den nuværende Helsingør Kommune så dagens lys. Det skete, da Indenrigsministeriet i 1970 tvang en sammenlægning af Tikøb Sognekommune og Helsingør Købstadskommune igennem – under voldsomme protester fra Tikøb.

- Meningen med kommunalreformen i 1970 var at afskaffe de bittesmå kommuner, som der var mange af dengang. Men Tikøb Sognekommune var stor og velorganiseret med en komplet administration og så ingen grund til, at den skulle lægges sammen med Helsingør Købstadskommune, fortæller lokalhistoriker Kjeld Damgaard, som står bag hjemmesiden tikobkommune.dk

Med over 20.000 indbyggere var Tikøb en af de største sognekommuner uden for københavnsområdet. Kommunen havde fra slutningen af 1950’erne administrationskontor på Mørdrupvej 15, hvor Teknisk Forvaltning indtil for nylig havde til huse.

- Man havde alle faciliteter til at forblive en selvstændig kommune. Den store modstand kom også til dels af, at der var stor forskel på Tikøb og Helsingør, når det gjaldt politisk observans. Helsingør Købstadskommune var socialdemokratisk ledet, mens Tikøb Sognekommune havde flere Venstrefolk og Konservative. Så folk i sognekommunen var nervøse for at komme til at ligge under for en politik, de ikke brød sig om. Endelig gik snakken om den dårlige økonomi i Helsingør Købstadskommune, og Tikøb-borgerne ville ikke betale Helsingørs gæld! siger Kjeld Damgaard.

Stor og folkerig sognekommune

Den gamle Tikøb Kommune bestod af Espergærde, Hellebæk/Ålsgårde, Hornbæk, Snekkersten, Kvistgård og Tikøb. Den blev dannet i 1842 og var dengang Sjællands arealmæssigt største landkommune. Indtil 1890 var den også den mest folkerige.

Den omkransede den daværende købstad Helsingør – hvilket også var et vægtigt argument for, at Helsingørborgerne gerne ville lægges sammen med Tikøb. Helsingør havde nemlig ingen udviklingsmuligheder inden for egen kommunegrænse.

Efter sammenlægningen, som Indenrigsministeriet som nævnt tvang igennem, fik mange af de ledende embedsfolk fra den gamle Tikøb Sognekommune, job i den nye storkommune. Fx var både den nye kommunaldirektør og stadsingeniør fra den gamle Tikøb Sognekommune, ligesom kommunen beholdt en del af administrationen i lokalerne på Mørdrupvej 15. Så ånden fra Tikøb fulgte med over i den nye kommune, som Kjeld Damgaard udtrykker det.

- Men sammenlægningen var ikke bare en walkover, understreger han.

– Rådhuset flyttede til Helsingør, og de 21 folkevalgte fra Helsingør og de 19 fra Tikøb, altså tilsammen 40 folkevalgte, blev skåret ned til 25. Det betød, at det krævede flere stemmer end tidligere at blive medlem af byrådet, og dermed blev der længere fra den enkelte borger til byrådsmedlemmerne.

- Man havde også en tanke om, at alt i den nye storkommune skulle centraliseres. Langt op i 1980’erne kom forskellene mellem de to gamle kommuner til udtryk. Bl.a. gav det ballade, da man besluttede, at der kun skulle være tre idrætsanlæg i kommunen: Et på Nordkysten, et på Sydkysten og et i Helsingør by. Det betød, at mange mindre byer mistede deres idrætsanlæg, og det var de selvfølgelig kede af.

Vokset op lokalt

Kjeld Damgaard har boet i lokalområdet altid. Han er vokset op i Kvistgård og har hele sit voksenliv boet i Espergærde.

- Jeg har altid interesseret mig for, hvorfor huse så ud på en bestemt måde, hvorfor veje hed, som de hed, og den slags. Det er en interesse, som jeg har dyrket i mange år nu, fortæller han.

Udover at han står bag hjemmesiden om Tikøb Kommune og bogen 'Tikøb - Danmarks største sognekommune' fra 2008, er Kjeld Damgaard også et aktivt medlem af Lokalhistorisk Forening for Espergærde og Omegn, og en ivrig debattør om lokale forhold.

- Jeg har i årevis kontaktet folk, som jeg mente kunne have en god historie. Ofte viser det sig, at de har spændende fotos i deres private albums, af huse, gader eller personer, som har historisk interesse. Jeg har samlet på fotos og historier til mine artikler, siden jeg var 15 år, så jeg har et stort arkiv. Og jeg oplever også, at folk uopfordret afleverer ting af historisk interesse til mig. Når de afleverer noget til mig, ved de, at det bliver brugt, enten i én af mine historiske artikler eller et af mine foredrag. Det er de glade for, siger Kjeld Damgaard.

Og skulle man være i tvivl, om kommunalreformen i 1970 stadig sætter sit præg visse steder, skal man blot spørge Kjeld Damgaard.

- Jeg er stadig ude for folk, som ikke vil aflevere deres ting til arkivet på museet i Helsingør. ’Det er ikke min kommune’, siger de, og så får jeg deres ting i stedet.

Fakta

• Da Tikøb Kommune blev dannet i 1842, havde den 5.734 indbyggere – da den blev lagt sammen med Helsingør købstadskommune, var indbyggertallet firdoblet til omkring 20.000.

• Ved kommunalreformen i 1970 gik Danmark fra 1098 kommuner til 277. Siden er der skåret yderligere i antallet af kommuner ved strukturreformen i 2007, hvor Danmark fik sine nuværende 98 kommuner. Ved den seneste kommunalreform havde Helsingør Kommune den ideelle størrelse, ca. 60.000 indbyggere, og blev derfor ikke lagt sammen med nogen.

Vil man dykke ned i historien om den gamle kommune, er www.tikobkommune.dk det helt rigtige sted at søge oplysninger.

Se hjemmesiden: tikobkommune.dk

Guldkorn om den gamle sognekommune:

• Tikøb Kommunes byvåben fra 1944 viser Gurre Slot og sø. Ovenover vises gevir og horn for at udtrykke, at området var en del af Kong Valdemarks jagtområde.

• Den ældste skole i lokalområdet er Hornbæk Skole fra 1710.

• Der var fem kirker i kommunen/sognet: Tikøb, Gurre, Hellebæk, Hornbæk og Egebæksvang.

• Tikøb var Danmarks første sognekommune med eget administrationskontor med daglige åbningstider. Kontoret åbnede allerede i 1860’erne, længe før andre sognekommuner havde tænkt tanken.

• I 1940’erne indførte Tikøb Sognekommune som den første kommune i Danmark købstadsordnet skolevæsen. Det blev godkendt af Undervisningsministeriet og set som noget, der kunne danne mønster for resten af landet. Det betød bl.a. nye fag (fx engelsk) og realklasser som en overbygning på mellemskolen.

• Tikøb Sognekommune var den første i landet, der indførte en bogbus.

Fotoet: Smedemester Karl Olsen var formand for sognerådet (svarende til byrådet) i Tikøb Sognekommune fra 1954-1970. Her foto fra Karl Olsens sidste dag i embedet. Foto: Anne-Sofie Rubæk (Lokalarkivet for Alsønderup og Tjæreby Sogne).  

Ændret drift grundet corona-virus
Vær opmærksom på at driften fortsat kan være ændret
Få overblikket over ændringer