Få tilskud til at energitjekke din bolig og spar penge på varmeregningen

Som borger i Helsingør Kommune kan du lige nu få tilskud til energitjek og termografering af din bolig.

I Helsingør Kommune arbejder vi for, at borgernes energibehov reduceres og bliver mere klimavenligt. For at fremme energirenovering kan du derfor lige nu få tilskud til et energitjek. Et energitjek indebærer, at en energirådgiver gennemgår din bolig sammen med dig for at undersøge renoveringspotentialet. Samtidig vil du få uvildig rådgivning om dine renoveringsmuligheder og alternative opvarmningsformer.

Et energitjek til en værdi af ca. 2.000 kr. vil kun koste dig 300 kroner. Ønsker du termografering oveni, kan du tilkøbe det for yderligere 600 kroner. Med termografi vil du kunne se, hvor i boligen, der er varmeudslip.

Send en mail til kommunens klimasekretariat, hvis du er interesseret i et energitjek, hvor du skriver navn, adresse og telefonnummer.

Da vi kun kan støtte et begrænset antal energitjek, anvendes først til mølle-princippet.

Husk også, at alle borgere i Helsingør Kommune resten af 2017 har fri adgang til at benytte Husets Energis online energiberegner. Det er gratis.

Gå til Husets Energiberegner og beregn dit forbrug, få tips til at spare strøm m.m.

Som borger i Helsingør Kommune har du også adgang til uvildige råd og vejledning om energirenovering hos EnergiTjenesten på tlf. 36 98 61 28 (mandag til fredag i tidsrummet kl. 10-16).