Valgmagasinet - til dig, der er under 30 år

Valgmagasinet er til dig, der er under 30 år – og i tvivl om kommunalvalget og hvem, du skal stemme på

”Kører natbussen når du skal hjem fra byen? Kan du få fat på en ungdomsbolig i Helsingør? Skal du køre langt for at finde din drømmeuddannelse?” De spørgsmål og flere andre bliver vendt i Unge Stemmers Valgmagasin, som du kan finde på ungdomsuddannelserne og kommunens biblioteker, sportshaller, kulturhuse og andre steder.

Magasinet er skrevet af en gruppe unge i kommunen med interesse for politik. Emner og spørgsmål i magasinet er kommet frem ved at spørge andre unge og en række politikere fra alle partilister, som alle er blevet tilbudt at medvirke.

Som ung læser får du derfor klart svar på syv konkrete emner, så du er bedre rustet til at stemme til at danne din egen mening og stemme til kommunalvalget den 21. november. 

Se valgmagasinet her

Tjek Unge Stemmers facebook-side, hvor du finder mere information om valget, fun facts og andre unge, der fortæller, hvorfor de stemmer.