Få gratis influenzavaccination

Influenzasæsonen står for døren, og du kan nu blive gratis vaccineret, hvis du har særlig risiko for alvorlig influenzasygdom.

Sundhedsstyrelsen anbefaler den gratis vaccination. Er du:

 - Over 65 år
 - Gravid efter 12. uge
 - Svært overvægtig (BMI over 40)
 - Førtidspensionist

Eller har:
 - Hjertekar sygdom
 - Diabetes
 - KOL eller astma
 - Andre sygdomme – spørg lægen

Du kan bestille den gratis vaccination hos din praktiserende læge. Kommunens plejehjem sørger for vaccination af egne beboere på stedet. Se efter opslag på plejehjemmet. Tilbuddet er gratis året ud og for gravide efter 12. uge frem til 1. marts 2018.