Helsingør Kommune får sammen med Ældre Sagen 430.000 kr. til øget livskvalitet for beboerne på plejehjem i Helsingør  

Helsingør Kommune har sammen med lokalafdelingen af Ældre Sagen i Helsingør søgt penge fra en pulje.

 

De 430.000 kr. fra Sundheds- og Ældreministeriet er givet til aktiviteter på plejehjem i ydertimerne, i weekenderne, indendørs som udendørs. Ældre Sagen og Helsingør Kommune indgår i 2019 et samarbejde for, at livet skal være værd at leve lige til det sidste.

 

Styrkede relationer mellem frivillige i Ældre Sagen og Helsingør Kommune

Formand for Omsorgs- og Sundhedsudvalget Mette Lene Jensen og formanden for Ældre Sagen Helsingør Erik Bruun glæder sig til samarbejdet, som på sigt skal bidrage til øget livskvalitet for beboerne på plejehjemmene i Helsingør Kommune.

 Jeg ser frem til samarbejdet med Ældre Sagen, hvor de skal opbygge et tæt samarbejde med vores dygtige personale ude på plejehjemmene. Plejehjemmene har en god føling med hvilke aktiviteter, der kan være med til at øge beboernes livskvalitet. Jeg er selv lige nu i gang med at besøge alle vores plejehjem i Helsingør Kommune, og her fremhæves blandt andet aktiviteter, hvor også pårørende kan være med. Det skaber glæde for både beboere og deres pårørende, siger Mette Lene Jensen, der er formand for Omsorg- og Sundhedsudvalget i Helsingør Kommune.

 

Vi glæder os til at samarbejde med Helsingør Kommune om, at skabe flere aktiviteter til glæde for vores ældre borgere, siger Erik Bruun, der er formand for Ældre Sagen i Helsingør. 

 

Start 2019

Der ansættes en medarbejder som sammen med Ældre Sagen skal besøge plejehjemmene. De skal med udgangspunkt i samtaler med beboere, personale og evt. pårørende iværksætte aktiviteter og udarbejde et aktivitetskatalog. Aktiviteterne skal de frivillige i Ældre Sagen efter projektets afslutning i 2019 afholde og videreudvikle til glæde for beboerne.

Helsingør Kommune søgte og fik 430.000 kr. af en pulje på 5.8 millioner kr. ud af en pulje på i alt 20 millioner. De 5,8 millioner kr. er ud af en samlet pulje på i alt 20 millioner kr., hvoraf de sidste udmøntes i 2019. De andre midler er udmøntet i 2016, 2017 og 2018.

Læs pressemeddelelsen fra Sundheds- og ældreministeriet