Kom til orienteringsmøde om beskyttelse af Nordkysten den 11. juni

Helsingør Kommune inviterer til orienteringsmøde om kystbeskyttelse 11. juni på Konventum fra 17-19.

De tre kystkommuner Halsnæs, Gribskov og Helsingør er nu klar til at fremlægge en stor teknisk undersøgelse af, hvordan kommunerne kan beskytte kysten mod fremtidens storme.

Den tekniske undersøgelse viser, hvordan det er muligt at beskytte kysten med en kombination af strandfodring med sand, grus og ral og hård kystbeskyttelse i form af skråningsbeskyttelse, bølgebrydere og høfder.

Orienteringsmødet finder sted i Helsingør Kommune 11. juni på Konventum kl 17-19. Her fremlægger rådgivergruppen Niras, DHI og Hasløv og Kjærsgaard konklusionerne fra rapporten og giver deres bud på, hvordan det fysiske anlægsprojekt kan komme til at se ud.

Udvalgsformand: Alle er velkomne

Formanden for By- Plan- og Miljøudvalget Christian Holm Donatzky (RV) og direktør Kim Jørgensen deltager også i mødet. Udvalgsformanden fortæller, at alle er velkomne.

Det er helt nødvendigt, at vi beskytter kysten mod erosion. Det er et stort projekt, og det har betydning for mange. Derfor har vi eksperterne fra rådgivergruppen med til orienteringsmødet, så man som borger kan få svar på de spørgsmål, man måtte have,” siger Christian Holm Donatzky.


Man skal melde sig til mødet senest 8. juni. Det kan man gøre til blv@helsingor.dk I mailen skal man desuden anføre, hvor mange personer, man ønsker at tilmelde. De tre kommuner er hver især klar med en præsentation for borgerne. Så hvis du ikke kan komme til det ene, så kan du måske komme til et af de andre to møder. Se tid og sted i faktaboksen nederst. 

FAKTA

Orienteringsmøderne i de tre kommuner løber af stablen:

Gribskov

I Gilleleje Hallen 9. juni fra klokken 10 til 12

Tilmelding til: kmbyl@gribskov.dk senest 1. juni

Halsnæs

I Hundested Hallen 9. juni fra klokken 13 til 15

 

Helsingør

I Konventum 11. juni fra kl 17 til 19

Tilmelding til: blv@helsingor.dk senest 8. juni

 

Om Nordkystens Fremtid

De tre kystkommuner Halsnæs, Gribskov og Helsingør arbejder sammen i kystbeskyttelses-projektet Nordkystens Fremtid. Læs mere om Nordkystens Fremtid på nordkystensfremtid.dk