Den 21. januar 2019 begynder det første hold af elever på SOPU’s grundforløb 2 i Helsingør. Der er stadig plads til dig

Den 21. januar 2019 begynder det første hold af elever på SOPU’s grundforløb 2, som efter bestået eksamen giver adgang til SOSU-uddannelserne. De nye elever kommer til at læse Grundforløb 2 på Rasmus Knudsens Vej, hvor de deler bygninger med andre studerende fra Esnord.

Med grundforløbet i Helsingør kan interesserede fra Helsingør, Fredensborg og Helsingborg nu begynde deres uddannelse tættere på, hvor de bor. I dag er Hillerød det nærmeste sted, hvor SOPU tilbyder grundforløb – og hvor den senere uddannelse til social- og sundhedshjælper eller –assistent skal læses.

På Grundforløb 2 får eleverne fokus på sundhedsvæsenet og rollen som professionel. Du lærer om sundhedsfremme og rehabilitering, kommunikation og samarbejde, velfærdsteknologi, arbejdsmiljø, ergonomi, hygiejne, dokumentation og it, dansk (d), naturfag (e), førstehjælp, brandbekæmpelse og valgfag.

Læs mere og kom til informationsmøde

For de interesserede holder Jobbutikken i Helsingør Kommune, Birkedalsvej 27, åben vejledning om grundforløb 2 flere dage.

Kom til åben vejledning onsdag den 28. november kl. 14-15 eller mandag den 3. december kl. 13-14.

Læs mere om uddannelsen på SOPU's hjemmeside

Du kan også ringe til SOPU’s uddannelsesvejledere på tlf. 25 10 36 00.

Der er to varianter af grundforløb 2:

På grundforløb 2 målrettet social- og sundhedshjælper lærer du om omsorg, pleje og praktisk hjælp. Sosu-hjælpere arbejder typisk på plejehjem eller i hjemmepleje.

På grundforløb 2 målrettet social- og sundhedsassistent lærer du om sygepleje og omsorgsopgaver. Sosu-hjælpere arbejder typisk inden for hospital, psykiatri, plejehjem eller hjemmepleje.