Ni borgmestre: ny lovgivning ønskes for at hjælpe udsatte borgere

Benedikte Kiær og otte andre borgmestre melder ud: Ryd op i lovgivningen, så vi kan hjælpe udsatte borgere med en sammenhængende indsats

Fredag mødtes borgmestre, direktører og fagprofessionelle fra ni kommuner for at gøre status og dele erfaringer fra Frikommune-netværket, som Helsingør er en del af.

Som frikommune kan kommunerne på forsøgsbasis se bort fra en række love inden for beskæftigelse, social service og sygedagpenge, så jobkonsulenter, socialrådgivere, pædagoger og andre faggrupper kan arbejde bedre sammen til gavn for borgeren, der får et hurtigere og mere sammenhængende indsats i kommunen.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll var med i eftermiddagens program, hvor han tog del i diskussionerne og lyttede til kommunernes bud på succeser, udfordringer og forhåbninger til fremtidige lovændringer, så de gode erfaringer bliver til hverdag og kan bruges i alle kommuner.  

I forbindelse med dagen er borgmester Benedikte Kiær sammen med de otte andre borgmestre afsender på et debatindlæg. Debatindlægget kommer ind på udfordringer og løsninger i forhold til det Sammenhængende Borgerforløb, og den opfordrer samtidig regeringen til at tage vores erfaringer med, når sammenhængsreformen og den senere beskæftigelses-lovgivning skal udformes.

Læs debatindlægget her

Se fredagens indslag i TV2 Lorry her

Læs mere om Frikommuner her