Nu kan man søge Folketingets pulje om bedre bredbånd

Overvejer du, hvordan I kan få bedre bredbånd i jeres lokalområde? Så kom til Energistyrelsens informationsmøde den 27. juni kl. 15.30

Alle partier i Folketinget har aftalt, at tyndt befolkede områder (primært sommerhuse og landzoner) får et løft til bedre bredbånd og dermed bedre internet for i alt 100 millioner kroner i 2018.

Hvis I gerne vil søge om bedre bredbånd, så læs mere på Energistyrelsens hjemmeside, hvor I kan se, hvilke adresser, der kan søge tilskud fra bredbåndspuljen i 2018 og hvordan man gør. Ansøgningsfristen er 15. oktober 2018. Så det er nu, at man skal i gang med at forberede et bredbåndsprojekt, hvis man ønsker at søge om tilskud fra bredbåndspuljen i år.

Læs mere om bredbåndspuljen på Energistyrelsens hjemmeside

Kom til informationsmøde den 27. juni kl. 15.30 i Hillerød

Der er flere ting at holde styr på, hvis man vil søge bredbåndspuljen. Derfor inviterer Energistyrelsen til informationsmøder over hele landet. Det nærmeste for Helsingør Kommunes borgere er:

Dato: Onsdag den 27. juni 2018 kl. 15.30-17.30
Sted: Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Tilmelding er til informationsmødet er nødvendig, så send en mail til tele@ens.dk med oplysning om, hvilket møde du vil deltage i, samt dit navn og din mail-adresse.

På mødet deltager en koordinator fra Helsingør Kommune, som gerne svarer på spørgsmål og hjælper jer i gang. Helsingør Kommune er klar til at støtte økonomisk til bredbåndsprojekter, der kan søge bredbåndspuljen.

Læs mere her om bredbånd og støtte i Helsingør Kommune.