Behov for styrket faglighed i hjemmeplejen

Rapport viser behov for at sikre både faglige kompetencer og mere ensartede procedurer. Hjemmeplejen flytter nu sammen for at dele viden systematisk

Den årlige tilsynsrapport for hjemmeplejen i Helsingør Kommune rummer både godt og skidt. Langt det meste arbejde i hjemmeplejen udføres helt efter bogen – men der er også områder, hvor der er behov for forbedringer. Det handler blandt andet om den overordnede dokumentation og medicinhåndtering. 

I forhold til dokumentationen er der igangsat systematisk sidemandsoplæring af medarbejderne i hjemmeplejen. Fokus er blandt andet på at styrke udfyldelsen af borgernes døgnrytmeplan i omsorgssystemet. Døgnrytmeplanen er udarbejdet i samarbejde med borgeren og beskriver, hvordan de plejeindsatserne bedst udføres omkring den enkelte borger.

Indsatsen omkring medicinhåndtering dækker over dels medicingivning, opbevaring af medicin, de medicinskemaer som anvendes, samt mærkning af medicinen. For eksempel har tilsynet fundet, at der på enkelte skemaer eller doseringsæsker ikke var helt tydeligt navn eller cpr-nummer anført. Et andet fund var, at der i stikprøver blev fundet et forkert antal tabletter i medicinæsken, fordi der ikke havde været medicin nok i hjemmet til at fylde hele doseringsæsken.

De fund i medicinhåndteringen, som tilsynet har påpeget, har ikke haft konsekvenser for borgerne, men det kunne denne type fejl potentielt have haft, og derfor tager chef for Center for Sundhed og Omsorg, Margrethe Kusk Pedersen, rapporten meget alvorlig.

Det samme gælder leder af hjemmeplejen Hanne Munch:

Vi rykker straks ud, når den her slags hændelser identificeres – det er en del af vores standardprocedurer i forbindelse med tilsyn. Hjemmeplejen rykker ud for at rette op på fejlen nu og her – men tager også læring med det samme, så det ikke sker igen. Det er helt afgørende, at medarbejderne får delt viden og følger ensartede procedurer. Det er også en af årsagerne til, at hjemmeplejen de her dage flytter sammen på én lokalitet – i Helsingør Dagblads tidligere lokaler. Så man får talt sammen og løfter fagligheden i fællesskab – så der ikke opstår arbejdsgange, som bliver uensartede og kan stride mod retningslinjerne.

 Formand for Omsorgs- og Sundhedsudvalget, Mette Lene Jensen, er ligesom centerchefen meget opmærksom på, at rapporten får konkret indvirkning på arbejdsgangene i hjemmeplejen:

Denne her type fejl skal vi til livs, for potentielt risikerer vi jo, at ældre mennesker udsættes for risiko. Projektet ”I Sikre Hænder”, som er indført i dele af kommunens ældrepleje, skal for mig at se vise vejen – vi kan jo også se, at der er en forbedring af tilsynsresultaterne fra 2017 i de hjemmeplejegrupper, der er i gang med projektet. ”I Sikre Hænder” har fx betydet, at vi i vores pilotteams ved, at 98% af borgerne får medicin til rette tid. Der er allerede afsat nogle midler til at fortsætte projektet i 2019, og står det til mig, skal flest muligt have gavn af det kompetenceløft og den viden, der ligger i projektet.

I 2019-budgettet for sundheds- og omsorgsområdet er der afsat 273.000 kr. til hjemmeplejens fortsatte arbejde med ”I Sikre Hænder”. 

Midlerne skal anvendes til at uddanne nøglemedarbejdere og mellemledere, der skal gå foran i arbejdet med at sikre stabile og ensartede procedurer omkring medicinhåndteringen.

Straks-handlinger

  • Alle medicinskemaer og doseringsæsker er blevet gennemgået og påført tydelig dato, navn og cpr-nummer.
  • Procedurerne er blevet tilpasset, så dokumentation, der angår borgernes medicin, sker ensartet i omsorgsjournalen.
  • Der afholdes tavlemøder, hvor medarbejderne systematisk deler faglig viden omkring plejen af borgerne.
  • Der er som opfølgning på implementeringen af nyt omsorgssystem NEXUS iværksat dokumentationsfaglig sidemandsoplæring af medarbejdere.

I Sikre Hænder

I Sikre Hænder er et projekt som Dansk Selskab for Patientsikkerhed, i samarbejde med blandt andet Trygfonden, Kommunernes Landsforening samt Sundheds og Ældreministeriet har igangsat. Helsingør Kommune har siden 2017, som en af i alt 18 kommuner, deltaget i projektet. Formålet er, at give borgere i ældreplejen en sikker pleje og behandling. Projektet bygger på forbedringsmodellen, der er en ramme for hvordan man kan teste ideer til forandringer, som forventes at skabe en forbedring.

Metoden har fokus på procedurer og arbejdsgange, der skal bidrage til at højne patientsikkerheden bl.a. ved at undgå medicineringsfejl, samt ved at sikre at borgere får den rette medicin til rette tid. 

Metoden har høj grad af både medarbejder- og borgerinvolvering og har succes med at opnå hurtige og holdbare forbedringer, som dokumenteres via systematisk dataindsamling.

Arbejdet med forbedringsmodellen har lagt spiren til en helt ny måde at tænke, måle og udvikle på, hvilket i sidste ende styrker patientsikkerheden og øger arbejdsglæden blandt medarbejderne.