Nyt formandskab for integrationsrådet er klar til at tage fat

Integrationsrådet er nu blevet etableret og formandskabet er blevet valgt ind. Carol Krogstrup er formand for rådet og Azad Roni Kanat er næstformand.

Den 18. december 2018 mødtes rådet og satte fokus på et par centrale punkter i rådets arbejde. Boligområdet Nøjsomhed var et af punkterne på dagsordenen, hvor rådet blev orienteret om baggrunden for, at boligområdet Nøjsomhed den 1. december 2018 er kommet på den nationale ghettoliste.

Vi er i Integrationsrådet blevet enige om, at vi gerne vil bidrage til, at Nøjsomhed ikke ender på listen som en hård ghetto, siger Carol Krogstrup, der er formand for integrationsrådet.

Et andet punkt på dagsordenen var emnet social kontrol.  Frivillige på flygtningeområdet har ønsket mere viden om social kontrol, og en del af de nye integrationsrådsmedlemmer har deltaget i et vidensarrangement om netop dette emne. Integrationsrådet besluttede derfor, at bakke op om et temamøde for frivillige om negativ social kontrol.

Vi vil gerne være en del af dialogen, således at der gives et mere nuanceret forståelse af social kontrol. Og så vil vi gerne bakke de frivillige op, der gør en stor indsats på flygtningeområdet, siger Carol Krogstrup.

Formandskabets egne visioner for integrationsrådet

Jeg glæder mig til at bygge videre på, hvad der allerede er opnået hidtil og bidrage positivt til vores samfund. Jeg har for nyligt afsluttet min kandidatuddannelse inden for Folkesundhedsvidenskab, og derfor vil jeg gerne fremme trivsel og sundhed - også blandt etniske minoriteter, siger Carol Krogstrup.

Azad Roni Kanat er med sine 18 år det yngste medlem af integrationsrådet, og næstformanden har også en ambition for hans rolle i rådet.

I integrationsrådet kan jeg gøre en forskel. Jeg er selv ung og går i 3.g. Derfor er det særligt de unge, jeg gerne vil hjælpe i mit arbejde i rådet. Jeg kan forstå deres problematikker på en anden måde, og jeg kan identificere mig med deres hverdag, siger Azad Kanat, der til daglig går på Espergærde Gymnasium.

 

Integrationsrådet består af:

Mohammad Kamel

Valgt medlem

Azad Kanat

Valgt medlem

Carol Krogstrup

Valgt medlem

Jens Frimodt-Møller

Valgt medlem

Aline Temerloglou Monteiro Damgaard

Valgt medlem

   

Suppleanter (valgte medlemmer):

Rana Mowafak Fayoumi

1. suppleant

Colette Feza Kitupa Feruzi

2. suppleant

Sabri Karatus

3. suppleant

Aishah Mohd Yatim

4. suppleant

   

Udpegede medlemmer:

 

Leise Theilgaard

Daglig Pædagogisk Leder Snekkersten Skoledistrikt, Center for Dagtilbud og Skoler

Lars Trap

Leder, Team Integration, Center for Job og Uddannelse

Dorthe Q. Greve

Leder af Helhedsplanen

Jørgen Busch

Helsingør Sports Union

   

Tilforordnede politikere:

 

Duygu N. Aydinoglu

Byrådsmedlem udpeget fra Børne- og Uddannelses udvalget. 

Kristina Kongsted

Byrådsmedlem, udpeget fra Social- og beskæftigelsesudvalget.

   
   

Suppleanter(udpegede medlemmer):

Teena Larsen

Leder Børnehaven Villa Kulla, Center for Dagtilbud og Skoler

Rikke Ærenlund

Mentor - Team Integration, Center for Job og Uddannelse

Kristian Sinding

Medarbejder, Helhedsplanen

Sarah Staal

Medarbejder, Helhedsplanen

   

Kit Jørgensen

Chefkonsulent, Boliger og Medborgerskab

 

 

På billedet er det fra venstre: Jørgen Busch, Colette Feza Kitupa, Mohammad Kamel, Carol Krogstrup, Rikke Ærenlund, Jens Frimodt-Møller, Aline Temerloglou, Rana Mowafak, Kristina Kongsted (Azad Kanat var ikke tilstede, da han skrev 3.g opgave)