Stormvarsel: Borgere kan hente sandsække hos beredskabet

DMI varsler storm og forhøjet vandstand i Øresund og på nordkysten.

Helsingør Kommunes Beredskab ønsker ikke at tage nogen chance. Med vind fra nord i nat vurderer beredskabet, at man risikerer højere vandstand end DMIs nuværende prognose forudser. Der er derfor indkaldt mandskab i beredskabet, der har sørget for, at borgere kan hente sand og sandsække fra Klostermosevej 106 (brandstationen) og på P-pladsen ved Sommariva Nordre Strandvej 23A. Der vil begge steder være en sandsækkefylder som man kan anvende.