Vær med til at udvikle dit lokalsamfund

I 2019 er der en særlig pulje på 100.000 kr. til udvikling af Helsingør Kommunes lokalsamfund.

Puljens formål er at mindre lokalsamfund går sammen om aktiviteter/projekter, som bidrager til at fastholde og danne nye fællesskaber, som kan udvikle og understøtte Helsingør Kommunes lokalsamfund. Man kan max. søge om 25.000 kr. pr. aktivitet/projekt.

Hvad skal projektet/aktiviteten indeholde:

  • Skabe eller videreudvikle tilbagevendende aktiviteter/projekter, som skal styrke det lokale fællesskab og give fælles oplevelser i et mindre bysamfund.
  • Aktiviteten/projektet skal styrke lokalsamfundets identitet indadtil og udadtil.
  • Aktiviteterne/projekterne tænkes at udnytte eksisterende faciliteter og steder, som tilføres nyt liv.
  • Lokalområdet forudsættes at involvere sig i udviklingen og planlægningen.
  • Ejerskabet vil komme til at ligge hos de grupper/foreninger/klubber/personer mv., som gerne vil tage ansvar for projektet/aktiviteten.
  • Lokalområdet skal selv være med til at afgøre, om målet med aktiviteten/projektet primært er at involvere lokalområdets borgere eller om aktiviteten/projektet primært har til hensigt at tiltrække gæster udefra, eller om begge målgrupper søges nået.
  • Der skal arbejdes med en plan for aktiviteten/projektet omfang og bæredygtighed på længere sigt

 Hvordan søger man puljen?

  • Beskrivelse af aktiviteten eller projektet
  • Formål for aktiviteten eller projektet/Hvilke(t) pejlemærke(r) søges opfyldt  
  • Målgruppe
  • Budget/økonomibeskrivelse
  • Organisering
  • Tidsplan

Puljen søges ved at sende en ansøgning der skal indeholde følgende oplysninger:

Det tilstræbes, at aktiviteterne om muligt starter op i 2019 og afsluttes senest i 2020.

Ansøgningen skal være på max. 2 sider og sendes på mail til Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab:

Send en mail til kumit@helsingor.dk

Puljen kan søges af foreninger, klubber, grupper, enkeltpersoner m.fl.

Ansøgningsfrist: Søndag den 7. april 2019.

Kultur- og Turismeudvalget behandler ansøgningerne den 7. maj, hvorefter der fremsendes svar på ansøgningen.