Vi inviterer nye borgere til velkomstmøde

Søndag den 17. marts kl. 11-13 er der velkomstmøde for nye borgere med borgmestertale og forskellige aktiviteter på Kulturværftet.

NB: Du kan tilmelde dig velkomstmødet i bunden af artiklen

Ca. 1400 borgere er flyttet til Helsingør Kommune inden for det seneste halve år. Traditionen tro inviterer kommunen dem til et velkomstmøde, som finder sted søndag den 17. marts 2019 kl. 11-13 på Kulturværftet.

Formiddagen starter med musik og tale ved borgmester Benedikte Kiær. Dernæst byder vi på sandwich, mens en håndfuld borgere og frivillige ildsjæle står klar til at svare på spørgsmål om fritidsaktiviteter og forenings- og kulturlivet i kommunen. Samtidig kan kommunens medarbejdere fortælle om de forskellige tilbud, der findes i Helsingør Kommune.

Derefter kan du som ny borger vælge mellem fire forskellige aktiviteter:

  1. Byvandring i det gamle Helsingør

Et besøg rundt i Helsingørs historiske bymidte, hvor fine velbevarede huse og skønne baggårde ligger side om side.

 

 

  1. Hygge på børnebiblioteket.

For børn og deres voksne: Bliv præsenteret for børnebibliotekets mange tilbud, vær kreativ med papir, saks og tusser og få en gratis boggave.

 

  1. Rundvisning på Kulturværftet

Her får du et indblik i faciliteter og arrangementer og ser Helsingør fra en af byens bedste udkigsposter.

 

  1. Helsingørs hemmelige rum

Besøg nogle af Helsingørs hemmelige rum og få de fantastiske fortællinger, ved historiefortæller André Andersen.

Oplysningspligt - Læs om hvordan vi behandler dine oplysninger

Tilmeld dig arrangementet

(fx 22334455)

 

Center for Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: epo@helsingor.dk