Helsingørs første samlede sundhedsuddannelse kom godt fra start

STORT TILLYKKE til de 26 studerende på den nyoprettede social- og sundhedsmedhjælper-uddannelse i Helsingør, som havde første skoledag i mandags.

Mange af de studerende havde i forvejen gennemført grundforløbet her i kommunen, og med det nye hold er det nu klart, at der er solid opbakning for at kunne tage hele sin uddannelse som sosu-hjælper her i kommunen på Rasmus Knudsens Vej, hvor sosu-uddannelsens Grundforløb 1 og Grundforløb 2 allerede holder til.

Helsingør Dagblad var på pletten med en reportage, som kan læses her.

Samtidig har det flotte antal optagne betydet, at SOSU H samlet set har en stigning i antal studerende, da de nye studerende ikke bare har valgt at gå i Helsingør i stedet for de andre afdelinger i for eksempel Hillerød eller Herlev.

Kender du nogen, som vil uddanne sig til hjælper, assistent eller andet inden for det nære sundhedsvæsen? Så læs mere her

Foto: Lars Johannesen og Helsingør Dagblad