Masser af ideer kom frem på dialogmødet om Axeltorvs fremtid

Der var både stort fremmøde og idérigdom til dialogmødet om Axeltorvs fremtid i januar 2020. Se plancherne fra mødet her

Helsingør Bymidteforum og Helsingør Kommune havde inviteret alle interesserede til dialogmødet ” Hvordan skal vi bruge Axeltorv i fremtiden?” torsdag den 30. januar i Toldkammeret.

På mødet blev der præsenteret oplæg fra en arbejdsgruppe med deltagere fra Helsingør Bymidteforum, cafeer, butikker og torvehandlende på Axeltorv samt Helsingør Kommune.

Arbejdsgruppen er sat i verden for at gentænke brugen af Axeltorv, og se på brugen af de øvrige pladser i Helsingør Bykerne; Havnepladsen (Blomstertorvet), Wiibroe Plads og Simon Spies Plads. Planerne for Axeltorv skal derfor ses i sammenhæng med byens øvrige udvikling og er en del af Helsingør Kommunes Vision 2030 om at ”udvikle levende bysamfund med aktive rum og udfoldelsesmuligheder”. Med udgangen af 2020 løber de nuværende kontrakter med stadeholdere ud, så det er allerede til næste år, at nye ideer kan blive til virkelighed.

Se plancherne fra dagen

Se flere billeder og læs artikel i Helsingør Dagblad

 Var der noget, du ikke fik sagt? Eller har du en ny ide? Skriv til Center for By, Land og Vand

Ændringer pga. Corona-virus
Vær opmærksom på, at dele af Helsingør Kommune ikke har normal drift pga. corona-virus.
Ændringer pga. Corona-virus