Mulighed for hjælp til selvisolation

Hvis du er testet positiv for covid-19, skal du som udgangspunkt i selvisolation. Hvis det ikke kan lade sig gøre, hvor du bor, har Helsingør Kommune måske en mulighed for at hjælpe dig.

For at få kommunal hjælp skal du opfylde nogle betingelser:

1) Du skal være testet positiv for covid-19/coronavirus.

2) Du skal have folkeregisteradresse i Helsingør Kommune.

3) Du skal være selvhjulpen. Det betyder, at du skal kunne klare dig selv i hjemmet uden nogen form for hjælp.

Hvis du modtager hjælp i hverdagen, skal du ligeledes ringe til Helsingør Kommune som beskrevet nedenfor.


Ring til Helsingør Kommune

Det er Helsingør Kommune, som afgør, om du kan få kommunens hjælp til selvisolation.
Du skal i første omgang ringe til Helsingør Kommunes Kontaktcenter på 49 28 28 28, hvor kommunens medarbejder vil spørge til din boligsituation og din hverdag.

Hvis du bliver testet positiv uden for kommunens åbningstid og har brug for selvisolation, kan du kontakte områdeleder Peter Stougaard Christensen på telefon 49 28 32 08.

Hvis Peter Stougaard Christensen ikke svarer telefonen, kan du lægge en besked med dit navn og nummer, og han vil ringe tilbage hurtigst muligt.

Se Sundhedsstyrelsens pjece om selvisolation

Ændret drift grundet corona-virus
Vær opmærksom på at driften fortsat kan være ændret
Få overblikket over ændringer

Center for Job, Borgerservice og Teknologi

Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: jbt@helsingor.dk