Handicapprisen

Helsingør uddeler hvert år i december en Handicappris. Her på siden kan du indstille en kandidat til prisen.

Handicapprisen uddeles hvert år i december måned. Prisen blev første gang uddelt den 3. december 2009, på FN's internationale handicapdag.

Prisen kan fx gives til:

  • En lokal ildsjæl
  • En virksomhed, som har udnyttet potentialet hos personer med handicap
  • En organisation eller institution, der har fremmet lige muligheder for personer med handicap
  • En sportsklub, som har arbejdet aktivt for handicapidræt
  • Et byggeri, hvor der er medtænkt adgang for personer med handicap

Ved vurderingen af modtageren, tænkes også ud over de traditionelle rammer. Prisen drejer sig ikke kun om fysisk tilgængelighed og jobskabelse, selvom begge dele naturligvis skal med.

Indstil din kandidat

Du kan indstille en kandidat til prisen frem til den 15. oktober 2019, klokken 12.00.
Det er altid muligt at indstille kandidater, også selvom fristen er overskredet. I disse tilfælde indgå indstillingerne i puljen det følgende år.

Læs om Oplysningspligt

Sidste års vinder

Helsingør Kommunes Handicappris 2018 blev uddelt til Klub Liv og Motion, der løb med prisen efter at have involveret klubbens medlemmer, der har udviklingshandicaps, i hele processen omkring idrætsfestivallen, samtidig er der lagt vægt på klubbens arbejde med at motivere sine medlemmer til fysisk aktivitet på alle niveauer, herunder også deltagelse i lokale events, som KMD 4-18-4 og Kronborgstafetten m.fl.

Center for Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: epo@helsingor.dk