Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent, så overser du ikke en spændende jobmulighed.
Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

GENOPSLAG Helsingør Kommune søger socialrådgivere/socialformidlere til center for Særlig Social Indsats

Ansøgningsfrist 21. december 2018, kl. 23:59

Er du en af vores nye kolleger?.

Helsingør Kommune har besluttet at styrke myndighedsarbejdet med voksne borgere og med unge mennesker i alderen 16 til 25 år. For de voksne borgere er formålet at sikre en kontinuerlig opfølgning på de iværksatte foranstaltninger og for de unge at sikre en smidig overgang fra barn til voksen og skabe sammenhæng mellem de indsatser, der er brug for henover det 18. år.

 

Pr. 1. januar 2019 vil der derfor blive etableret en ungegruppe, hvor et antal rådgivere specifikt skal arbejde med disse sager. Ungegruppen vil organisatorisk blive forankret i voksenafdelingen. Samtidig vil arbejdet med de voksne borgere blive tilført flere ressourcer. Det vil derfor være en fordel at have erfaring med myndighedsarbejde inden for voksenområdet og/eller inden for børneområdet.

 

Rådgiverne arbejder med støtteforanstaltninger efter Serviceloven til borgere med fysiske/psykiske funktionsnedsættelser samt andre sociale problemer. I arbejdet med de voksne borgere er der fokus på, at borgerne får støtte til at leve et så selvstændigt liv som muligt. I ungegruppen vil der blive arbejdet netværksorienteret med en samlet plan og en fast kontaktperson. Der vil være fokus på samarbejde med den unge, familien, andre personer i den unges liv og professionelle samarbejdspartnere. Alt med henblik på at sikre en smidig overgang fra barn til voksen. Du vil sammen med kollegerne få mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udviklingen af arbejdet i den nyetablerede ungegruppe.

 

Der er høj grad af frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet, og du kan selv planlægge din arbejdsdag. Vi arbejder efter årshjul og måltal, hvilket giver et godt overblik over sagerne og arbejdet. Herudover vægter vi høj kvalitet i sagsbehandlingen, således at vi sikrer, at borgerne får, hvad de er berettigede til inden for et politisk besluttet serviceniveau.

 

Vi tilbyder grundig indføring i arbejdet, hvor vi blandt andet tilbyder en mentorordning for at give dig en god start hos os. I det daglige prioriterer vi mulighed for sparring med kollegerne, og rådgiverne drøfter særlig komplicerede sager og principielle faglige spørgsmål på ugentlige teammøder. Vi tilbyder supervision, og vi vægter faglig udvikling meget højt, hvorfor der er rig mulighed for kompetenceudvikling. I afdelingen har vi det godt med hinanden, og vi har flekstid, mulighed for at arbejde hjemme, gode kantineforhold samt en række andre personalegoder.

Dine arbejdsopgaver vil hovedsagelig være:

  • at arbejde inddragende med borgerne med særlig vægt på den forebyggende indsats

  • netværksbaseret tilgang til arbejdet med de unge og deres familier

  • udarbejdelse af handleplaner og opfølgning på allerede iværksatte foranstaltninger

  • at træffe myndighedsafgørelser i konkrete sager

  • bidrage til at udvikle det faglige arbejde i ungegruppen

     

    Vi lægger vægt på, at du:

  • er uddannet socialrådgiver/socialformidler

  • har et indgående kendskab til den sociale lovgivning

  • har erfaring med myndighedsarbejdet i en børne- og familieafdeling/voksenafdeling

  • er vant til at arbejde selvstændigt

  • har gode formuleringsevner og arbejder struktureret

  • har en respektfuld tilgang til borgere, kolleger og samarbejdspartnere

    Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Myndighedsleder Mette Rygaard på tlf. 25313136 eller socialrådgiver Jill Hansen på tlf. 25313141.

    Løn efter gældende overenskomst.

    Ansøgningsfrist: Søg så hurtigt som muligt idet vi løbende indkalder til samtaler. Stillingsopslaget lukkes, når stillingerne er besat. Brug knappen "Søg jobbet".



I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet

Få overblik over andre job i Helsingør

Find andre job i Helsingør og få overblik over jobmarkedet i og omkring Helsingør by.

Søg andre ledige job
Vision 2020

I Vision 2020 er Helsingør Kommune blandt andet kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier og en kommune med gode vilkår for at drive virksomhed.

Vision 2020
Mød medarbejderne

Mød nogle af Helsingør Kommunes medarbejdere, som fortæller om deres dagligdag og om, hvorfor de er glade for at arbejde her.

Se filmen med medarbejderen Annette Thomsen

Mød medarbejderne
Den fælles vej mod visionens mål

"Vores Vej" er et dokument, der samler alle kommunens politikker og fortæller, hvordan Helsingør Kommune vil indfri visionen.

Vores vej
Job og uddannelse i Helsingør Kommune

Bliv klogere på dine muligheder for elevpladser, praktik og uddannelse i Helsingør Kommune.

Gå til Job og uddannelse
Find din drømmebolig

Flyt til Helsingør. Gør drømmen om et liv tæt på skov og strand til virkelighed. Det er billigere, end du tror. Få et overblik over alle de boliger, der er til salg i Helsingør Kommune.

Find boliger i Helsingør Kommune

Center for Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: epo@helsingor.dk