Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent, så overser du ikke en spændende jobmulighed.
Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

Digitaliseringskonsulent til vores specialistteam

Ansøgningsfrist 12. december 2018, kl. 23:59

Digitaliseringskonsulent

Digitaliseringsenheden driver og udvikler kommunens intranet, hjemmeside og en del interne sagsbehandlingssystemer. Vi arbejder med digital kommunikation og automatisering af arbejdsgange ved hjælp af forskellige værktøjer, blandt andet blanketløsninger, workflows, softwarerobotter og chatbots.

 

Overordnet har vi to mål med vores arbejde:

 

  • Borgere skal kunne kommunikere digitalt med Helsingør Kommune.

  • Medarbejdere i Helsingør Kommune skal kunne løse deres opgaver effektivt.

 

Vi har mange bolde i luften og afprøver hele tiden ny teknologi, fx chatbots, RPA (softwarerobot), talegenkendelse og kunstig intelligens.

 

Stærk faglighed og gode formidlingsevner

Vi ønsker, at du…

  • Har erfaring med CMS - vi arbejder med SharePoint og Umbraco.

  • Har erfaring med udvikling og opdatering af intranet (SharePoint).

  • Har kendskab til kommunale løsninger som digital post, Doc2mail, EG Selvbetjening, Dynamic Templates skabelonløsning.

  • Er dygtigt til at kommunikere og forstår betydningen af at skrive til web.

  • Kan lide at undervise og lære fra dig og er god til at skabe relationer i vores organisation.

  • Er systematisk og kan overskue komplekse platforme.

  • Kan lide at arbejde i et team hvor alle hjælper alle.

 

Du vil få ansvar eller medansvar for…

  • Drift og udvikling af Kilden, som er vores intranet (SharePoint).

  • Drift og udvikling af vores redaktørnetværk til Kilden.

  • Digital Post, Doc2mail, Dynamic Template og EG Selvbetjening.

  • Løbende udviklingsopgaver fx kortlægning af arbejdsgange til udvikling af software-robotter.

 

Vi forestiller os, at du har erfaring med kommunikation og digitalisering fra en lignende stilling eller fra din uddannelse.

 

Vi forventer ikke, at du kan opfylde alle vores ønsker, eller kender alle vores systemer. Men kan du se dig selv i opgaverne og har lyst til hele tiden at lære noget nyt, så tilbyder vi et alsidigt job med gode udviklingsmuligheder.
 

Send os din ansøgning og skriv gerne hvorfor du søger stillingen, samt hvordan dine erfaringer kan bruges i arbejdsopgaverne.

 

Hvem er vi?

Vi er 13 dygtige og engagerede kollegaer, der både har projekter, udviklingsopgaver og driftsansvar. Du skal kunne lide at arbejde i et miljø, hvor tonen er afslappet og uformel – men god. Du ansættes i Center for Borgerservice, It og Digitalisering i Digitaliseringsenheden.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du har høj grad af frihed og medindflydelse, gode muligheder for faglig og personlig udvikling og fleksible arbejdstider, der gør det muligt at skabe en god balance mellem arbejds- og privatliv.

 

Løn- og ansættelsesforhold

Helsingør Kommune anerkender mangfoldigheden som en styrke og opfordrer alle ansøgere uanset køn, alder, handicap, religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger.

 

Fuldtidsstilling. Tiltrædelse 1. februar 2019. Aflønning sker efter principperne i Ny Løn.

 

Ansøgning

Vi skal modtage din ansøgning senest 12. december 2018. Du søger stillingen via ”Søg jobbet”-knappen.

 

Vi forventer at holde samtaler i uge 51.

 

Flere oplysninger

Er du nysgerrig på at høre mere om jobbet og dine kollegaer, så kontakt leder af Digitaliseringsenheden Peter Christensen på tlf. 25 31 32 08, eller på mail psc10@helsingor.dk, alternativt kan du kontakte projektleder Christina Villum på tlf. 25 31 25 68, eller på mail cha59@helsingor.dk.

 



I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet

Få overblik over andre job i Helsingør

Find andre job i Helsingør og få overblik over jobmarkedet i og omkring Helsingør by.

Søg andre ledige job
Vision 2020

I Vision 2020 er Helsingør Kommune blandt andet kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier og en kommune med gode vilkår for at drive virksomhed.

Vision 2020
Mød medarbejderne

Mød nogle af Helsingør Kommunes medarbejdere, som fortæller om deres dagligdag og om, hvorfor de er glade for at arbejde her.

Se filmen med medarbejderen Annette Thomsen

Mød medarbejderne
Den fælles vej mod visionens mål

"Vores Vej" er et dokument, der samler alle kommunens politikker og fortæller, hvordan Helsingør Kommune vil indfri visionen.

Vores vej
Job og uddannelse i Helsingør Kommune

Bliv klogere på dine muligheder for elevpladser, praktik og uddannelse i Helsingør Kommune.

Gå til Job og uddannelse
Find din drømmebolig

Flyt til Helsingør. Gør drømmen om et liv tæt på skov og strand til virkelighed. Det er billigere, end du tror. Få et overblik over alle de boliger, der er til salg i Helsingør Kommune.

Find boliger i Helsingør Kommune

Center for Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: epo@helsingor.dk