Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent, så overser du ikke en spændende jobmulighed.
Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

Vi søger dig, der har lyst til at gøre en forskel for vores beboere

Ansøgningsfrist 18. december 2018, kl. 23:59

Plejehjemmet Grønnehaven søger social- og sundhedsassistent til Kysthuset.

Er du til mangfoldighed, vil du gerne være med til at præge udviklingen på din arbejdsplads, kan du lide at gå hjem med en følelse af, at have gjort dit arbejde tilfredsstillende, så kunne jobbet hos os måske være interessant for dig.

 

Vi har aktuelt en ledig stilling som social- og sundhedsassistent i dagvagt i vores skærmede enhed. Stillingen er på 35 timer. Vi arbejder i faste rul med fri hver 2. weekend.

Huset

Grønnehaven er et stort, moderne og lækkert plejehjem med 115 boliger og ca. 180 ansatte. 36 af boligerne ligger i vores skærmede enhed. Her bor borgere med forskellige demenssygdomme, hjerneskader og andre der har behov for små enheder.

 

Vores mål er, at Grønnehaven er et velintegreret plejehjem i lokalmiljøet, som kan skabe en meningsfuld hverdag for beboere og deres familier. Vi har konstant fokus på, at sikre en høj faglig udvikling og kvalitet. Samtidig er vi lydhøre for de krav og forventninger, der er til et moderne plejehjem.

 

På Grønnehaven bliver du en del af en arbejdsplads med dygtige kollegaer, som gerne vil gå et ekstra skridt for hinanden og for vores beboere. Vi værdsætter den gode arbejdsplads, hvor trivsel er i højsædet.


En arbejdsplads hvor både medarbejdere og ledelse vægter kvalitet, faglighed og kompetenceudvikling højt.
 

Vi tager udgangspunkt i den rehabiliterende tænkning, hvor den enkelte beboers kompetencer og styrker bringes i spil. Beboeren støttes i at tage ansvar for egen situation her og nu og i fremtiden.

 

Vi lægger stor vægt på at opbygge en god relation til beboerne og har derfor fokus på at møde alle med en respektfuld og ligeværdig kommunikation, samt opretholde en god livskvalitet og indflydelse på eget liv.

 

Hvem er du?

Du skal brænde for arbejdet med ældre mennesker, samt være fan af, og have interesse i teknologiske løsninger. Du skal have mod til, at udfordre dig selv, og mod til at indgå i et åbent og ærligt samarbejde med dine kollegaer. Vi sætter pris på, at du har en god humor. Måske er du nyuddannet, vi hjælper dig gerne med at få en viden og erfaring i demens.

Som SSA på Grønnehaven vil dine opgaver bl.a. være:

  • Pleje- og omsorg af vores beboere.

  • Medicinadministration og dosering med dertil hørende arbejde i FMK.

  • Dokumentation i Nexus.

  • Triager i forhold til adfærd

  • Kontakt til læge og andre tværfaglige samarbejdspartnere.

  • Oplæring af nye medarbejdere.

     

    Hvad kan vi tilbyde?
    Du tilbydes et fagligt udfordrende arbejde, som du får mulighed for at fordybe dig i. Vi har flere fordybelsesmøder om måneden. Triageringsmøder tre gange om ugen, hvor der bliver triageret i forhold til adfærd.


    Vi bestræber os hele tiden på, at blive endnu bedre til at skabe de bedste rammer for vores beboere i hverdagen. Vi anvender Marte Meo, og faglig sparring til plejeforløb og kompetenceudvikling.

    Grønnehaven arbejder struktureret med kompetenceudvikling til alle medarbejdere. Vi tilbyder undervisning i nænsom nødværge, forflytning, demens m.m.

     

    Det praktiske:
    Stillingen ønskes besat den 1.2.2019 eller efter aftale.

    Plejehjemmet Grønnehaven er en røgfri arbejdsplads.

    Ansøgningsfristen er den 18.12.18 Vi modtager udelukkende elektroniske ansøgninger via Helsingør Kommunes hjemmeside www.helsingor.dk.

    Der vil blive indkaldt til samtaler løbende.

    Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos

    afsnitsleder Birgitte Woer på tlf.: 25312355

    Der kan rekvireres stillingsbeskrivelse hos administrativ medarbejde på tlf.: 49 28 23 53. Du er også velkommen til at komme og besøge os.

     

    Skriv dit livs bedste ansøgning om, hvordan du kan berige Grønnehaven fagligt og menneskeligt. Vi glæder os til at høre fra dig!



 

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet

Få overblik over andre job i Helsingør

Find andre job i Helsingør og få overblik over jobmarkedet i og omkring Helsingør by.

Søg andre ledige job
Vision 2020

I Vision 2020 er Helsingør Kommune blandt andet kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier og en kommune med gode vilkår for at drive virksomhed.

Vision 2020
Mød medarbejderne

Mød nogle af Helsingør Kommunes medarbejdere, som fortæller om deres dagligdag og om, hvorfor de er glade for at arbejde her.

Se filmen med medarbejderen Annette Thomsen

Mød medarbejderne
Den fælles vej mod visionens mål

"Vores Vej" er et dokument, der samler alle kommunens politikker og fortæller, hvordan Helsingør Kommune vil indfri visionen.

Vores vej
Job og uddannelse i Helsingør Kommune

Bliv klogere på dine muligheder for elevpladser, praktik og uddannelse i Helsingør Kommune.

Gå til Job og uddannelse
Find din drømmebolig

Flyt til Helsingør. Gør drømmen om et liv tæt på skov og strand til virkelighed. Det er billigere, end du tror. Få et overblik over alle de boliger, der er til salg i Helsingør Kommune.

Find boliger i Helsingør Kommune

Center for Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: epo@helsingor.dk