Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent. Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

Helsingør Kommunes Biblioteker søger erfaren vicebibliotekschef

Ansøgningsfrist 31. marts 2019, kl. 23:59

Helsingør Kommunes Biblioteker søger erfaren vicebibliotekschef

Helsingør Kommunes Biblioteker er i hastig udvikling som et af Danmarks bedste biblioteker. Vi udvikler fremtidens biblioteker, samtidig med at vi dagligt betjener masser af brugere. Derfor skal vi holde fokus på sikker drift, god administration og arbejde analytisk i forhold til vores forandringer, besparelser og effektiviseringer.
 

Om stillingen
 

Vi søger en ny vicebibliotekschef, som får ansvaret for en afdeling med ni specialister, der alle arbejder med mange snitflader til hele organisationen og andre kommunale centre og afdelinger. Afdelingen er ansvarlig for personaleadministration, økonomi og regnskab, skemalægning, IT, ejendomme, analyse og statistik, samt portefølje- og strategistyring for hele organisationen. Afdelingen er bindeled mellem bibliotekerne og andre centrale kommunale aktører, såsom Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Borgerservice, IT og digitalisering.

Vicebibliotekschefen har det overordnede driftsansvar for bibliotekerne og det faglige ansvar for materialesamlingen og materialeflow. Personaleledelsen af de medarbejdere som er involveret i materialeflow og materialesamlingen, er placeret hos lederen af Afdeling Medborgerskab.

Vi arbejder på en ny mediepolitik, som tager højde for medieudviklingen og det mediekredsløb, bibliotekerne og ikke mindst vores brugere indgår i. Vicebibliotekschefen har ansvaret for, at mediepolitikken bliver implementeret.

Du bliver en del af en ledelse, hvor vi i en uformel tone, hele tiden arbejder på tværs af de forskellige afdelinger. Vicebibliotekschefen er stedfortræder for bibliotekschefen, men er i øvrigt ligestillet med de andre ledere, og vi træffer beslutninger i fællesskab. Vi arbejder bevidst med vores ledelsesstil, der er præget af tillid, strategisk tænkning, kommunikation og tilgængelighed.

Helsingør Kommunes Biblioteker er organiseret således, at alle har fast arbejdssted på Biblioteket Kulturværftet samtidig med, at alle – som har vagt – er tilknyttet et af de tre lokalbiblioteker i kommunen.

Du kommer til at agere i en organisation, der er opdelt i afdelinger som har mange snitflader til hinanden, da mange arbejdsgange går på tværs. Du skal derfor kunne agere i et rum, hvor der skal tages hurtige beslutninger med et stort fokus på den interne kommunikation. Du forventes derfor at kunne vise overskud i en kompleks og hektisk hverdag.
 

Kvalifikationer
 

Du har flere års erfaring med personaleledelse, organisationsudvikling og biblioteksdrift. Du skal sammen med medarbejderne sikre, at vi får udarbejdet grundige analyser af organisationen, arbejdsprocesser, services og tilbud. Du er garanten for, at vi arbejder analytisk i forhold til vores forandringer, besparelser og effektiviseringer.

Det er vigtigt, at du er handlekraftig og kommunikerer godt. Dine medarbejdere forventer, at du agerer som sparringspartner. Du skaber resultater gennem begejstring og uddelegering.
 

Om Helsingør Kommunes Biblioteker
 

Bibliotekerne i Helsingør Kommune har et årligt besøgstal på over 1 million. Der er fire biblioteker i kommunen, to i Helsingør by, et i Espergærde og et i Hornbæk. Biblioteket Kulturværftet er rangeret som et af de bedste i Europa og indgår som en vigtig partner i hele Kulturhavn Kronborg.

Kulturhavn Kronborg er et kulturelt og rekreativt centrum bestående af Kulturværftet med bibliotek, to scener, konferencefaciliteter, værftsmuseum, udstillingsrum og et spisehus samt Kronborg med fæstningsanlæg, Museet for Søfart og Helsingør Havn.

Kulturen er en del af den langsigtede strategi for hele Helsingør Kommune, og der er vedtaget en ambitiøs kulturpolitik.

Kulturlivet har været inde i en rivende udvikling gennem de seneste år, en udvikling der er båret af samarbejde mellem aktørerne. Bibliotekerne understøtter den udvikling markant ved, at være en vigtig aktør i de tre største byer i kommunen.
 


Ansøgning
 

Du er velkommen til at kontakte bibliotekschef Søren Mørk Petersen på 61 71 44 07 eller smp65@helsbib.dk hvis du vil vide mere om stillingen.
 

Sådan søger du


Ansøgningsfristen er den 31. marts 2019.

Du søger stillingen via Helsingør Kommunes e-rekrutteringssystem på hjemmesiden www.helsingor.dk via knappen ”Søg jobbet”.

Vi forventer at afholde første ansættelsessamtale d. 8. april og anden samtale d. 23. april. Mellem de to samtaler vil der blive foretaget test og interview af ekstern konsulent med henblik på at udvikle en personprofil. Dette vil foregå i uge 15.

Tiltrædelse 1.6.2019.
 

Løn- og ansættelsesforhold: Efter overenskomst og forhandling.



I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet
Få overblik over andre job i Helsingør

Find andre job i Helsingør og få overblik over jobmarkedet i og omkring Helsingør by.

Søg andre ledige job
Vision 2020

I Vision 2020 er Helsingør Kommune blandt andet kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier og en kommune med gode vilkår for at drive virksomhed.

Vision 2020
Mød medarbejderne

Mød nogle af Helsingør Kommunes medarbejdere, som fortæller om deres dagligdag og om, hvorfor de er glade for at arbejde her.

Se filmen med medarbejderen Annette Thomsen

Mød medarbejderne
Den fælles vej mod visionens mål

"Vores Vej" er et dokument, der samler alle kommunens politikker og fortæller, hvordan Helsingør Kommune vil indfri visionen.

Vores vej
Job og uddannelse i Helsingør Kommune

Bliv klogere på dine muligheder for elevpladser, praktik og uddannelse i Helsingør Kommune.

Gå til Job og uddannelse
Find din drømmebolig

Flyt til Helsingør. Gør drømmen om et liv tæt på skov og strand til virkelighed. Det er billigere, end du tror. Få et overblik over alle de boliger, der er til salg i Helsingør Kommune.

Find boliger i Helsingør Kommune

Center for Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: epo@helsingor.dk