Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent. Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

Sygeplejersker til nat

Ansøgningsfrist 25. april 2019, kl. 23:59

Hjemmeplejen

Hjemmeplejen i Helsingør Kommune opnormerer på sygepleje om natten
 

Natsygeplejen vil fremadrettet, udover at varetage hjemmeplejens borgere, skulle komme fast på alle plejecentre i kommunen mhp. sparring med det faste personale samt håndtering af evt. opståede situationer, hvor det vil være relevant med et sygeplejefagligt blik.

Vi søger derfor to natsygeplejersker til et 7-7 rul.

Derudover har en af vores faste natsygeplejersker valgt at trække sig fra arbejdsmarkedet efter mange års ansættelse i Helsingør Kommune. Vi søger derfor endnu en sygeplejerske.

Som sygeplejerske i nattevagt varetager du Helsingør Kommunes akutfunktion sammen med en gruppe erfarne SSH´ere og SSA´ere. Dette i et tæt samarbejde med Helsingør Kommunes midlertidige pladser.

Vi varetager faste og akutte sygeplejeopgaver for borgere i hjemmeplejen, palliative forløb samt second opinion for Helsingør kommunes plejecentre, rehabiliteringscenter og 1813. Vi varetager endvidere Helsingør Kommunes akuttelefon.

Vi prioriterer at køre to medarbejdere sammen, hvor opgaverne kræver det, men du skal være indstillet på at kunne køre alene. Vi kører med tablet/smartphone, hvor vi tilgår vores dokumentationssystem KMD Nexus.
 

Kan du svare ja til følgende:

  • Jeg trives med at være på en arbejdsplads i udvikling

  • Jeg har gode samarbejdsevner og en anderkendende tilgang til min omverden

  • Jeg kan og vil tage ansvar, både fagligt og personligt

  • Jeg værdsætter en god kommunikation både med borgere og kollegaer

  • Jeg har fokus på dokumentation og har kendskab til de forpligtigelser, der ligger her

  • Jeg arbejder målrettet med egen kompetenceudvikling

  • Jeg går ind for at vi alle skal handle på og lære af utilsigtede hændelser

  • Jeg har kørekort


Så kan vi tilbyde dig:

  • indflydelse på fagligheden i opgaveløsningen

  • et velfungerende team, der er vant til at arbejde selvstændigt

  • et tæt tværfagligt samarbejde med medarbejderne i begge natteams, planlægger, aftensygeplejersker, Akutteam og dagsygeplejersker

  • kompetenceudvikling

Vi arbejder med den anerkendende tilgang til alt, vi begiver os ud i og arbejder kontinuerligt på at videreudvikle fagligheden for at kunne bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne.

 

Yderligere oplysninger:

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgning skal være os i hænde senest den 25. april 2019. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 18.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt distriktsleder Anne Elmstrøm Ronne på tlf. 5129 0934 eller mail aer46@helsingor.dk.

I forbindelse med ansættelse fremvises straffeattest, som vil indgå i den samlede vurdering.

 



I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet
Få overblik over andre job i Helsingør

Find andre job i Helsingør og få overblik over jobmarkedet i og omkring Helsingør by.

Søg andre ledige job
Vision 2020

I Vision 2020 er Helsingør Kommune blandt andet kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier og en kommune med gode vilkår for at drive virksomhed.

Vision 2020
Mød medarbejderne

Mød nogle af Helsingør Kommunes medarbejdere, som fortæller om deres dagligdag og om, hvorfor de er glade for at arbejde her.

Se filmen med medarbejderen Annette Thomsen

Mød medarbejderne
Den fælles vej mod visionens mål

"Vores Vej" er et dokument, der samler alle kommunens politikker og fortæller, hvordan Helsingør Kommune vil indfri visionen.

Vores vej
Job og uddannelse i Helsingør Kommune

Bliv klogere på dine muligheder for elevpladser, praktik og uddannelse i Helsingør Kommune.

Gå til Job og uddannelse
Find din drømmebolig

Flyt til Helsingør. Gør drømmen om et liv tæt på skov og strand til virkelighed. Det er billigere, end du tror. Få et overblik over alle de boliger, der er til salg i Helsingør Kommune.

Find boliger i Helsingør Kommune

Center for Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: epo@helsingor.dk