Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent. Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

Room mate til Helsingbo

Ansøgningsfrist 31. juli 2019, kl. 23:59

ROOM MATE SØGES TIL BOFÆLLESSKAB FOR UNGE MED BEHOV FOR BOSTØTTE I HELSINGØR

Kan du lide at gøre en forskel for andre, og drømmer du om et meningsfyldt studiejob med dertilhørende bolig? Så er du måske én af vores nye room mates i Helsingbo!

Helsingbo er Helsingør Kommunes nye bostøtte-tilbud til unge mellem 16 og 24 år, der har en usikker boligsituation eller mangler tag over hovedet på grund af sociale og/eller psykiske vanskeligheder. Helsingbo består af tre mindre bofællesskaber, hvor de unge modtager bostøtte fra en ungevejleder med afsæt i den enkeltes ønsker og behov. Fælles for de unge er, at de ønsker en forandring i livet, og som room mate kan du – sammen med ungevejlederne – bidrage til, at de unge kommer videre i livet.

Som room mate er din vigtigste funktion at være dig selv og leve et almindeligt ungdomsliv. Du behøver altså hverken være pædagog, psykolog eller lignende, men du skal have lyst til at indgå i et socialt fællesskab med jævnaldrende unge, der er anderledes end dig selv. Udover at være en rollemodel for de andre unge, har du som room mate nogle særlige ansvarsområder. Arbejdsopgaverne vil variere og udvikle sig undervejs, men de kan eksempelvis være:

  • Praktisk støtte fx i forhold til indkøb og madlavning

  • Afholde husmøder og igangsætte sociale aktiviteter, udflugter, fællesspisning etc.

  • Være opmærksom på husorden, rengøring m.m. i samarbejde med de øvrige beboere

Du modtager løn for 10 t./uge efter overenskomst med FOA. Din arbejdstid tilrettelægger du selv ud fra, hvad der er behov i bofællesskabet og blandt dine bofæller.

Som room mate får du dit eget værelse og adgang til fælles opholdsrum, køkken, spisestue og badeværelse. Derudover vil du få tilbudt kurser, kompetenceudvikling og sparring samt få relevant erhvervserfaring til CV’et.

Huslejen er 3214 kr./måned (inkl. vand og varme).

Vi forventer, at du er i uddannelse eller job, og at du er mellem 22-26 år. Du skal have lyst til at være room mate i minimum et år, men der er ingen binding. Derudover skal du:

  • Kunne se ressourcer og styrker i andre

  • Være god til at lytte og kommunikere på en anerkendende og ligeværdig måde

  • Være hjælpsom, fleksibel og opmærksom på andres behov

Hvis du vil høre mere om rollen som room mate, boligerne osv. så kontakt afdelingsleder Flemming W. Licht på telefon: 25313599 eller ungevejleder Gry Krath Johansen på telefon: 41868235

Vi ansætter løbende, så send din motiverede ansøgning til os hurtigst muligt

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet
Få overblik over andre job i Helsingør

Find andre job i Helsingør og få overblik over jobmarkedet i og omkring Helsingør by.

Søg andre ledige job
Vision 2020

I Vision 2020 er Helsingør Kommune blandt andet kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier og en kommune med gode vilkår for at drive virksomhed.

Vision 2020
Mød medarbejderne

Mød nogle af Helsingør Kommunes medarbejdere, som fortæller om deres dagligdag og om, hvorfor de er glade for at arbejde her.

Se filmen med medarbejderen Annette Thomsen

Mød medarbejderne
Den fælles vej mod visionens mål

"Vores Vej" er et dokument, der samler alle kommunens politikker og fortæller, hvordan Helsingør Kommune vil indfri visionen.

Vores vej
Job og uddannelse i Helsingør Kommune

Bliv klogere på dine muligheder for elevpladser, praktik og uddannelse i Helsingør Kommune.

Gå til Job og uddannelse
Find din drømmebolig

Flyt til Helsingør. Gør drømmen om et liv tæt på skov og strand til virkelighed. Det er billigere, end du tror. Få et overblik over alle de boliger, der er til salg i Helsingør Kommune.

Find boliger i Helsingør Kommune

Center for Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: epo@helsingor.dk