Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent. Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

Helsingør Kommunes specialskole - Team V på Grydemoseskolen søger 2 pædagoger 1.8.19

Ansøgningsfrist 27. maj 2019, kl. 23:59

Team V er Helsingørs kommunes helhedstilbud til elever med generelle indlæringsvanskeligheder og andre forskellige diagnoser.

Skole og SFO er integreret og der er et tæt lærer/pædagog/ terapeutsamarbejde. Eleverne bliver tilbudt en afvekslende dag med fagfaglige-, socialpædagogiske-, fysiske- og kreative læringsforløb, fritidsaktiviteter mm.

Som medarbejder i Team V bliver vi hver dag udfordret på vores kompetencer, hvilket betyder, at vi konstant opdaterer og udvikler os fagligt, pædagogisk og menneskeligt.

Vi tager udgangspunkt i elevens nærmeste udviklingszone og arbejder ud fra et helhedssyn, der tilgodeser det enkelte barns læring og trivsel bedst muligt.

Den ene ledige stilling er en fast stilling på fuld tid.

Stillingen er knyttet til vores gruppe for elever med multiple funktionsnedsættelser. I gruppen er der 11 elever i alderen 6 år til 18 år. Medarbejdergruppen vil bestå af en lærer, fire pædagoger og 4 pædagogmedhjælpere. Dine opgaver vil bestå i daglig træning og arbejde med hhv. elevernes motorik, hverdagssituationer, sprog, kommunikation, sanseintegration og sociale kompetencer.

Den anden stilling er et barselsvikariat på fuld tid i ca. et år med mulighed for forlængelse.

Stillingen er knyttet til vores ene gruppe for elever med autisme. I gruppen er der 6 elever i alderen 6 år til 15 år. Medarbejdergruppen vil bestå af 3 pædagoger og 2 medhjælpere. Vi har brug for en pædagog, der har erfaring med autismepædagogik.

Dine opgaver vil bestå i daglig træning og arbejde med hhv. elevernes motorik, hverdagssituationer, sprog, sociale kompetencer samt undervisning i dansk, matematik og andre emneområder.

Grydemoseskolen er en almindelig folkeskole under Espergærde skoledistrikt, hvortil Team V er knyttet. Vi har eget personale, egne lokaler og legeplads.

 

Vi kan tilbyde:

  • Engagerede og kvalificerede kollegaer

  • Stor indflydelse på eget arbejde.

  • Tværfagligt samarbejde

 

Vi lægger vægt på at du:

  • Er fysisk og psykisk robust

  • Er faglig engageret

  • Er stabil og nærværende

  • Kan og vil reflektere over egen og kollegers praksis

  • Er fleksibel og omstillingsparat



Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Yderligere oplysninger
Se mere på hjemmesiden Espergærde skole Team V
Daglig pædagogisk leder Kirsten Barnkob - 23447873 eller kba08@helsingor.dk

Ansøgningsfrist 27.5.19 kl. 12.
Vi forventer at holde samtaler tirsdag d. 4.6.19.



 

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet
Få overblik over andre job i Helsingør

Find andre job i Helsingør og få overblik over jobmarkedet i og omkring Helsingør by.

Søg andre ledige job
Vision 2020

I Vision 2020 er Helsingør Kommune blandt andet kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier og en kommune med gode vilkår for at drive virksomhed.

Vision 2020
Mød medarbejderne

Mød nogle af Helsingør Kommunes medarbejdere, som fortæller om deres dagligdag og om, hvorfor de er glade for at arbejde her.

Se filmen med medarbejderen Annette Thomsen

Mød medarbejderne
Den fælles vej mod visionens mål

"Vores Vej" er et dokument, der samler alle kommunens politikker og fortæller, hvordan Helsingør Kommune vil indfri visionen.

Vores vej
Job og uddannelse i Helsingør Kommune

Bliv klogere på dine muligheder for elevpladser, praktik og uddannelse i Helsingør Kommune.

Gå til Job og uddannelse
Find din drømmebolig

Flyt til Helsingør. Gør drømmen om et liv tæt på skov og strand til virkelighed. Det er billigere, end du tror. Få et overblik over alle de boliger, der er til salg i Helsingør Kommune.

Find boliger i Helsingør Kommune

Center for Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: epo@helsingor.dk