Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent. Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

Økonomikonsulent til det specialiserede socialområde

Ansøgningsfrist 20. juni 2019, kl. 23:59

Vil du være en central aktør på det specialiserede socialområde og medvirke til en balanceret økonomisk udvikling af Helsingør Kommune, og har du lyst til at arbejde i en kommune med ambitioner, så er du måske den kommende økonomi konsulent i Center for Økonomi og Ejendomme.

Det specialiserede område i Helsingør Kommune er økonomisk udfordret, og kommunen har derfor et ønske om at styrke økonomistyringen på området. Målet er at arbejde fokuseret med aktivitetsstyringen, blive endnu skarpere til at arbejde med data, blive mere præcis i forbrugsprognoserne og dermed kunne handle hurtigere og mere præcist på ubalancerne.

Vi har i Helsingør indført et økonomistyringsparadigme med en styrket systemunderstøttelse af kommunens institutioner, controlling af institutionerne i forbindelse med månedlige afrapporteringer af forventet forbrug, en ledelsesmæssig forankring af økonomistyringsopgaven, etablering af aktivitets- og enhedsomkostninger som en del af økonomistyringsfundamentet mv. Det er derfor vigtigt, at du kan holde styr på tallene, og samtidig samarbejde og skabe gode relationer mellem økonomi og de faglige områder.

Herudover vil du skulle deltage i udarbejdelsen af budget- og regnskabsmateriale, de månedlige budgetopfølgninger, løbende analyser samt være med til at implementere allerede besluttede initiativer på områderne.

Du vil blive en af fire medarbejdere i Team Sammenhængende Borgerforløb. Teamet har som hovedopgave at løse økonomiske opgaver for Center for Særlig Social Indsats, Center for Børn, Unge og Familier samt Center for Job, Borgerservice og Teknologi. Samtidig koordinerer teamet økonomien i de sammenhængende borgerforløb, der er igangsat for at styrke den tværgående indsats for borgerne.

Du vil skulle løse opgaverne i tæt samarbejde med kollegaer i Center for Økonomi og Ejendomme, koncernledelsen samt ledere og medarbejdere i centrene, og det er derfor vigtigt, at du undervejs i processerne kan servicere og afrapportere på alle niveauer, samtidig med at du bevarer fokus på, at slutprodukterne skal udgøre veldokumenterede og gennemarbejdede beslutningsoplæg.

Fagligt forventes du, at:
• have en længere videregående uddannelse eller en kommunaløkonomisk baggrund
• have solide kompetencer inden for budget, regnskab og økonomistyring på det kommunale område
• have stærk talforståelse, og være struktureret og analytisk
• være kommunikativ stærk i både skrift og tale
• være processtærk og klar til at tage styringen
• kunne begå dig i en politisk styret organisation

Personligt skal du
• have en nysgerrighed og lyst til at dykke ned i det specialiserede socialområde
• værdsætte teamarbejde, men også at arbejde og tænke selvstændigt
• kunne samarbejde med mange forskellige faggrupper
• kunne håndtere komplekse problemstillinger
• kunne tænke i nye og anderledes løsninger
• have en stærk personlighed og en naturlig personlig pondus
• kunne holde mange bolde i luften
• have gode samarbejdsevner og formå at opbygge relationer til samarbejdspartnere decentralt i organisationen

Center for Økonomi og Ejendomme står i spidsen for styringen af kommunens økonomi og professionel rådgivning til den samlede organisation. Ambitionen er, at der hele tiden opnås størst mulig kvalitet og service inden for de økonomiske rammer. Center for Økonomi og Ejendomme har også ansvaret for at udnytte, administrere og ikke mindst udvikle kommunens ejendomme mest hensigtsmæssigt.

Center for Økonomi og Ejendomme har ca. 150 engagerede medarbejdere fordelt på seks
områder, der varetager kommunens samlede økonomifunktion, ledelsesinformation, intern
service i administrationen, rengøring og ejendomsdrift, anlæg og udvikling af kommunens
ejendomme.

Vi tilbyder
• Et udfordrende og afvekslende job
• Et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone
• Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
• En familievenlig arbejdsplads med fleksibel arbejdstid
Center for Økonomi og Ejendomme har attraktive lokaler i Helsingør bymidte med 2 minutters gang til Helsingør Station med gode togforbindelser til København og Hillerød.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og lønnen fastsættes efter gældende overenskomst samt principperne i ny løn. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2019
Ansøgningen skal være os i hænde senest torsdag den 20. juni 2019 med henblik på samtaler tirsdag den 25. juni.

Du kan læse mere om kommunen på http://www.helsingor.dk/.

Har du uddybende spørgsmål til stillingsopslaget, er du meget velkommen til at kontakte leder af Økonomi Mikkel Elkjær på tlf. 4186 8264.



I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet
Få overblik over andre job i Helsingør

Find andre job i Helsingør og få overblik over jobmarkedet i og omkring Helsingør by.

Søg andre ledige job
Vision 2020

I Vision 2020 er Helsingør Kommune blandt andet kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier og en kommune med gode vilkår for at drive virksomhed.

Vision 2020
Mød medarbejderne

Mød nogle af Helsingør Kommunes medarbejdere, som fortæller om deres dagligdag og om, hvorfor de er glade for at arbejde her.

Se filmen med medarbejderen Annette Thomsen

Mød medarbejderne
Den fælles vej mod visionens mål

"Vores Vej" er et dokument, der samler alle kommunens politikker og fortæller, hvordan Helsingør Kommune vil indfri visionen.

Vores vej
Job og uddannelse i Helsingør Kommune

Bliv klogere på dine muligheder for elevpladser, praktik og uddannelse i Helsingør Kommune.

Gå til Job og uddannelse
Find din drømmebolig

Flyt til Helsingør. Gør drømmen om et liv tæt på skov og strand til virkelighed. Det er billigere, end du tror. Få et overblik over alle de boliger, der er til salg i Helsingør Kommune.

Find boliger i Helsingør Kommune

Center for Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: epo@helsingor.dk