Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent. Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

Vi søger en naturfagskonsulent/naturvejleder til Helsingør Kommune

Ansøgningsfrist 31. oktober 2019, kl. 23:59

Naturfagskonsulent/naturvejleder

Brænder du for formidling af naturen, og kan du skabe udvikling og følgeskab på det naturfaglige område? Vi tilbyder en kombinationsstilling som naturvejleder og naturfagskonsulent.

Staben for Læring i Center for Dagtilbud og Skole søger en ny kollega, der brænder for natur og naturfagsformidling, og som har lyst til at udvikle naturfagene i dagtilbud og skole. Tilgangen er den legende, undersøgende og nysgerrige tilgang, så kommunens børn og unge udvikler stærke naturfaglige kompetencer.

Vi er ambitiøse på det naturfaglige område, og vi insisterer på at styrke det naturfaglige spor i vores skoler og dagtilbud.
Vi søger en ny kollega som både skal varetage opgaven som naturfagskonsulent på kommunens skoler og være naturvejleder på Naturcenter Nyruphus med ansvar for dele af den daglige drift.

Naturcenter Nyruphus har de seneste år været igennem en større forandringsproces med fokus på stigende aktiviteter inden for læringsforløb for børn i både dagtilbud og skoler. Det er væsentligt, at du kan fortsætte den positive udvikling af stedet, og at du er initiativrig og vedholdende.

På naturcentret har vi netop startet et spændende udviklingsprojekt, Juniorgeologerne, op. Det er et 3-årigt projekt i samarbejde med en række forskningsinstitutioner (GEUS, ASTRA m.fl.), naturvejledere i hele Danmark og Nordea-fonden. Der er ud over dette flere andre projekter i støbeskeen.

Du kommer, i samspil med dine øvrige kollegaer, til at arbejde tæt sammen med skolerne om udviklingen af naturfagsundervisningen og den fællesfaglige naturfagsprøve. Ligesom du også skal bidrage til at udvikle tilbud og aktiviteter på det naturfaglige område sammen med kommunens fritidstilbud (SFO og klub).

Nationalparken Kongernes Nordsjælland er en realitet, og vi mangler en, der kan være med til at gribe bolden og udvikle det potentiale, der er i spændingsfeltet mellem natur, friluftsliv og kulturhistorie.

Naturvejlederfunktionen omfatter bl.a.
  • At udvikle, planlægge, gennemføre samt evaluere tilbud/aktiviteter og læringsforløb med fokus på naturfaglighed og science for børn og unge i samarbejde med pædagoger og lærere.
  • At bidrage til fortsat at udvikle samt drifte Naturcenter Nyruphus.
  • At bidrage aktivt til Partnerskabet Familie og Naturoplevelser på Nyruphus, som et sted for børn, unge, familier og kommunens øvrige borgere.
Naturfagskonsulentfunktionen omfatter bl.a.
  • At udvikle naturfagsundervisningen i skoler, og særligt understøtte forløb, der retter sig mod den fællesfaglige naturfagsprøve
  • At udvikle det naturfaglige fokus og science i dagtilbud
  • At facilitere og udvikle kommunens naturfagsnetværk og bibringe den nyeste viden og forskning
  • At tilrettelægge og facilitere processer, workshops, temadage og fagteam-samarbejder på vores skoler og dagtilbud
  • Bidrage til den varierede skoledag gennem udvikling af nye læringsformer og læringsforløb
  • At være tovholder og koordinator på åben skole indsatsen og skolenivirkeligheden.dk.
Vi søger ikke en bestemt faglig profil, måske er du læreruddannet med linjefag i et eller flere af naturfagene eller du har taget en naturvidenskabelig universitetsuddannelse. Måske har du en helt anden baggrund men har suppleret med naturvejlederuddannelsen.

Du skal:
  • Være en stærk naturformidler, som kan engagere både børn og voksne
  • Være bredt fagligt funderet inden for naturområdet
  • Have kendskab til skole- og dagtilbudsområdet (0-18 år)
  • Besidde gode samarbejdsevner og være god til at indgå i faglige og tværfaglige jobrelationer
  • Være en dygtig projektleder og facilitator
  • Have fokus på progression og udvikling af varierede læringsformer
  • Have viden om og gerne erfaring med at arbejde med aktionslæring
Vi tilbyder:
  • Et stærkt og fagligt arbejdsfællesskab
  • Stor frihed og selvtilrettelæggelse i opgavevaretagelsen
  • Mulighed for at teste og afprøve ideer og skæve indfald
  • En rar og indbydende arbejdsplads
Din primære arbejdsplads bliver på Naturcenter Nyruphus, hvor der er et fagligt fællesskab med to øvrige kollegaer på det naturfaglige område – en geolog og en biolog. Du kommer derudover til at indgå i en bredere kreds af læringskonsulenter på skole og dagtilbud i Staben for Læring.

Stilingen er en fuldtidsstilling med start d. 1. januar 2020.

Samtaler forventer vi finder sted i uge 46 og 47.

Ansøgningen sendes via SEND funktionen og skal være os i hænde senest den 31. oktober 2019.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Yderligere oplysning kan fås ved henvendelse til leder af Staben for Læring Anna Viola Hammer på 25 31 27 19 eller avi08@helsingor.dk

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet
Få overblik over andre job i Helsingør

Find andre job i Helsingør og få overblik over jobmarkedet i og omkring Helsingør by.

Søg andre ledige job
Vision 2020

I Vision 2020 er Helsingør Kommune blandt andet kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier og en kommune med gode vilkår for at drive virksomhed.

Vision 2020
Mød medarbejderne

Mød nogle af Helsingør Kommunes medarbejdere, som fortæller om deres dagligdag og om, hvorfor de er glade for at arbejde her.

Se filmen med medarbejderen Annette Thomsen

Mød medarbejderne
Den fælles vej mod visionens mål

"Vores Vej" er et dokument, der samler alle kommunens politikker og fortæller, hvordan Helsingør Kommune vil indfri visionen.

Vores vej
Job og uddannelse i Helsingør Kommune

Bliv klogere på dine muligheder for elevpladser, praktik og uddannelse i Helsingør Kommune.

Gå til Job og uddannelse
Find din drømmebolig

Flyt til Helsingør. Gør drømmen om et liv tæt på skov og strand til virkelighed. Det er billigere, end du tror. Få et overblik over alle de boliger, der er til salg i Helsingør Kommune.

Find boliger i Helsingør Kommune

Center for Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: epo@helsingor.dk