Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent. Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

UU-vejleder til Ungeenheden Helsingør - med primære funktioner i grundskolen

Ansøgningsfrist 23. oktober 2019, kl. 23:59

Har du lyst til at hjælpe unge godt videre i uddannelse?

Opgaver
Grundskolevejlederne i Ungeenheden har flere opgaver:
  • Kollektiv vejledning af alle elever fra 7.-9. (10.) klasse på grundskoler
  • Individuel vejledning af unge, der ikke er vurderet parate til at starte på en ungdomsuddannelse, fra midt i 8. klasse
  • Vejledning af 15-17 årige, der ikke kom godt i gang eller afbryder deres ungdomsuddannelse og skal have en ny uddannelsesplan
  • Undervisning på folkeskolerne i emnet Uddannelse & Job i 6.-9. klasse.
  • Ungekoordinator for unge med behov for en koordinerende indsats

Kvalifikationer
  • Du skal være i besiddelse af en almen personlig robusthed
  • Du skal have erfaring med aldersgruppen
  • Du skal have erfaring med vejledende samtaler
  • Du skal have undervisningserfaring med aldersgruppen 12-16 år
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og være god til at planlægge og strukturere dit arbejde
  • Du skal kunne have mange bolde i luften
  • Du skal kunne samarbejde med mange forskellige faggrupper og samarbejdspartnere
  • Du skal være helt fortrolig med IT som arbejdsredskab
  • Du skal have et rummeligt menneskesyn og forståelse for marginaliserede unges livsvilkår
  • Du må gerne være i gang med eller have gennemført vejlederuddannelsen

Om os
Ungeenheden blev etableret 1. 8.2019 i forbindelse med implementering af ”Lov om Kommunal Ungeindsats”. Ungeenheden dækker både uddannelses- og beskæftigelsesområdet og består af ca. 40 medarbejdere herunder vejledere med forskellige vejledningsfaglige opgaver samt jobkonsulenter, virksomhedskonsulenter og mentorer. Der er desuden medarbejdere fra det sociale område tilknyttet som fremskudt indsats. I øjeblikket er vi ved at implementere den nye organisation og udvikle det tværfaglige samarbejde til gavn for de unge. Vi er en organisation præget af stor arbejdsglæde, humor og selvironi. Vi arbejder systematisk med udviklingen af praksis og ser fejl som et læringspotentiale. Vi værdsætter nysgerrighed, ydmyghed og mod, når det kræves.

Organisation og struktur
Din daglige arbejdsplads vil være på flere matrikler med base på en eller flere folkeskoler i Helsingør Kommune. Du vil få en makker, som også dækker samme skoledistrikt (er). Du vil være tilknyttet vejledningsteamet og blive oplært af en mentor.

Løn og arbejdstid
Du ansættes på fuld tid i Helsingør Kommune. Løn- og ansættelsesforhold følger lokalaftale med Helsingør Lærerforening, og justeres tilsvarende, hvis du er omfattet af en anden overenskomst. For den, der vælges til ansættelse, indhentes børneattest.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte den ene af Ungeenhedens ledere, Maria Jorsal, på tlf.: 2531 1316.
Ansøgningsfristen er den 23.10. 2019 kl. 23.59. Samtaler holdes d. 28.10 samt 29.10. 2019 ml. 8.00 og 12.00. Stillingen ønskes besat pr. 1.12. 2019

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet
Få overblik over andre job i Helsingør

Find andre job i Helsingør og få overblik over jobmarkedet i og omkring Helsingør by.

Søg andre ledige job
Vision 2020

I Vision 2020 er Helsingør Kommune blandt andet kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier og en kommune med gode vilkår for at drive virksomhed.

Vision 2020
Mød medarbejderne

Mød nogle af Helsingør Kommunes medarbejdere, som fortæller om deres dagligdag og om, hvorfor de er glade for at arbejde her.

Se filmen med medarbejderen Annette Thomsen

Mød medarbejderne
Den fælles vej mod visionens mål

"Vores Vej" er et dokument, der samler alle kommunens politikker og fortæller, hvordan Helsingør Kommune vil indfri visionen.

Vores vej
Job og uddannelse i Helsingør Kommune

Bliv klogere på dine muligheder for elevpladser, praktik og uddannelse i Helsingør Kommune.

Gå til Job og uddannelse
Find din drømmebolig

Flyt til Helsingør. Gør drømmen om et liv tæt på skov og strand til virkelighed. Det er billigere, end du tror. Få et overblik over alle de boliger, der er til salg i Helsingør Kommune.

Find boliger i Helsingør Kommune

Center for Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: epo@helsingor.dk