Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent. Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

Ansættelse af ny skoleleder på Skolerne i Snekkersten

Ansøgningsfrist 28. oktober 2019, kl. 23:59

Skoleleder, der kan få grundfortællingen til at flyve i hverdagen

Skolerne i Snekkersten søger en ny skoleleder, der med sjæl og integritet brændende ønsker at føre visioner og grundfortællingen ud i livet på Skolerne i Snekkersten – hver eneste dag! Og altid med børnene og de unge i fokus for alle handlinger.

Det er fuldstændigt afgørende, at man som skoleleder kan mærke det DNA, der gennemsyrer Skolerne i Snekkersten, og at man selv er gjort af det samme stof. Du skal ville de udfordringer og kunne se værdien af de mange målrettede indsatser, der er sat i søen.

Skolelederen på Skolerne i Snekkersten er ikke kun leder af en folkeskole, men leder et langt bredere område, herunder specialområdet, fritidsområdet og administrationen - det er helt afgørende af forstå og favne dette. Ledelsesopgaven er derfor stor og kompleks, og du skal evne at give lige dele opmærksomhed til alle enhederne.

Du bliver leder for lederne på matriklerne, der med en entusiastisk og højt kvalificeret indsats, leder det samlede område.
Skolerne i Snekkersten rummer, ud over folkeskole, flere fritidstilbud, specialtilbud og en stor multipark - du kan læse meget mere om alle enhederne på vores hjemmeside. Vi er rummelige og favner alle børn og unge på deres præmisser.

Vi vil samtidig bringe lokalområdet ind i skolen og skolen ind i lokalområdet.

Lidt om os

Vi er en skole i forandring, vi flytter os – og det har vi tænkt os at blive ved med. Derfor skal du også være med til at løfte ambitionerne og sætte barren højt for alt, hvad vi foretager os.

At turde at prøve - er det vigtigste, vi kan lære børn og unge i dag. Hvordan skal vi ellers finde løsninger på udfordringer med mange svar? Opdage bedre måder at bidrage på? Og udvikle de kompetencer, der er brug for i fremtiden?
Hos os dyrker vi nysgerrigheden i alt, hvad vi gør. Hos os tør vi godt at kaste os ud i det ukendte, og vi tør godt at stille spørgsmålstegn ved det, som vi laver. Mangfoldighed med vilje er en helt afgørende værdi for os; det danner, gør os klogere, og udvikler os i det hele taget som mennesker – fagligt og personligt.

Vi er karakteriseret ved, at både medarbejdere og ledere er engagerede, og har mod på opgaven, og så har vi ambitioner på hinanden og elevernes vegne.

Vi vil samarbejde med forældre. Vi vil, at eleverne oplever medindflydelse, og vi vil medarbejderinvolvering og medarbejderbeslutninger om alt det, der handler om måden, vi laver skole på.

Vi er samtidig meget bevidste om de udfordringer, vi står overfor, både i relation til rekruttering og fastholdelse af elever, det velkendte pres på økonomi og ressourcer – men helt afgørende er, at der er et vedholdende fokus på at levere trivsel og faglig kvalitet på højeste niveau i alle vores tilbud.
Vores skoledistrikt ligger i en naturrig lille kystby, hvor de miljøer, matriklerne ligger i, er vidt forskellige – fra Strandvejen til boligområdet Vapnagård. Diversiteten gør det nødvendigt at udvikle måden, vi driver skole på, som skaber læring og former mennesker.

Vi er 207 ansatte og 1147 elever.

Hvad, vi forventer af dig

Det forventes, at vores nye skoleleder har ledelseserfaring og er bekendt med, hvad opgaven som skoleleder i bred forstand indebærer. Erfaring med ledelse af ledere er desuden et stort plus.

Du skal favne alt fra pædagogik og læring samt forældresamarbejde til økonomi og ressourcestyring samt udvise politisk forståelse.
Der er vigtigt, at den nye skoleleder også kan lede opad og give kvalificeret med- og modspil til kommunens administration og politikere. Derudover skal samarbejdet med forældre og forældrebestyrelse have opmærksomhed, så det gode dynamiske samspil kan fastholdes.

Vi ønsker en modig, visionær, strategisk, målrettet og livsglad leder, der sætter den faglige overligger højt, og som har ambitioner om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan.

For at lykkes, er det et væsentligt parameter, at skolederen skaber holdånd og et konstruktivt samspil i hele ledergruppen og med medarbejderne, da håndtering af både udfordringer og indfrielse af ambitiøse mål kræver en markant holdindsats – ikke kun af ledelsen, men også i samspillet med medarbejdere, forældre, politikere og kommunens administration.

Det forventes samtidig, at den nye skoleleder ikke kun har blik for Skolerne i Snekkersten, idet skolelederen vil indgå i den samlede strategiske udvikling af skoleområdet.

Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning. Vi henviser til, at du søger stillingen via knappen “Send ansøgning”, som du finder under stillingsopslaget på Helsingør Kommunes og MUUSMANN hjemmesider.

Ansøgningsfrist er mandag den 28. oktober kl. 23.59.

Lønnen fastlægges efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Der indhentes straffeattest og børneattest.
Ansæt­telse er pr. 1. januar 2020.

Vil du vide mere, kan du kontakte centerchef Rikke Reiter på tlf.: 2531 2530 eller konsulent i MUUSMANN Lars Bo Pedersen på tlf.: 4022 8718.
Der afholdes 1. samtale tirsdag den 5. november 2019 og 2. samtale tirsdag den 19. november 2019. Der indgår et testforløb tirsdag den 12. november 2019 for de kandidater, der skal til 2. samtale.

Vi forventer, at du læser mere om vores skole på vores facebookside “Skolerne i Snekkersten” og på vores hjemmeside www.skolerne-i-snekkersten.dk. Derudover er det selvfølgelig helt afgørende, at du læser vores grundfortælling, som du kan finde som bilag.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via Helsingør Kommunes hjemmeside.
 

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet
Få overblik over andre job i Helsingør

Find andre job i Helsingør og få overblik over jobmarkedet i og omkring Helsingør by.

Søg andre ledige job
Vision 2020

I Vision 2020 er Helsingør Kommune blandt andet kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier og en kommune med gode vilkår for at drive virksomhed.

Vision 2020
Mød medarbejderne

Mød nogle af Helsingør Kommunes medarbejdere, som fortæller om deres dagligdag og om, hvorfor de er glade for at arbejde her.

Se filmen med medarbejderen Annette Thomsen

Mød medarbejderne
Den fælles vej mod visionens mål

"Vores Vej" er et dokument, der samler alle kommunens politikker og fortæller, hvordan Helsingør Kommune vil indfri visionen.

Vores vej
Job og uddannelse i Helsingør Kommune

Bliv klogere på dine muligheder for elevpladser, praktik og uddannelse i Helsingør Kommune.

Gå til Job og uddannelse
Find din drømmebolig

Flyt til Helsingør. Gør drømmen om et liv tæt på skov og strand til virkelighed. Det er billigere, end du tror. Få et overblik over alle de boliger, der er til salg i Helsingør Kommune.

Find boliger i Helsingør Kommune

Center for Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: epo@helsingor.dk