Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent. Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

Pædagog søges til Børnehuset Søbæk

Ansøgningsfrist 25. november 2019, kl. 23:59

18 helt vildt søde børn søger dig at kramme og udfordre

Frederik og Trine på Musestuen i Børnehuset Søbæk søger en ny kollega, der sammen med dem vil give børnene en tryg hverdag fyldt med lærerige aktiviteter, kram og kærlig guidning. Måske er det dig? Vi tænker at du kan starte 1 januar eller 1 februar 2020.

Du bliver ansat på Musestuen, som ligger i en af vores tre afdelinger, nemlig Enghuset.
I Enghuset leger, lærer og trives ca. 60 børn og 9 voksne hver dag. Voksne og børn er fordelt på tre stuer, hvor faglig sparring og en positiv tilgang til arbejdet er super vigtigt for det gode samarbejde på tværs af stuerne.

Set fra oven er vi en integreret institution med plads og hjerterum til ca. 174 børn fordelt i tre huse. Nogle gange kan der være brug for, at du hjælper til på en af de andre stuer, så det håber vi, du er frisk på.

Vi har brug for en fagligt stærk pædagog med et stort nærvær og naturligvis med pædagogisk indsigt i børns udvikling. Du skal trække på din teoretiske viden – som du hver dag omsætter til handling i dit samspil med børn, kolleger og forældre. Og så skal du være med på, at ikke alle børn har brug for det samme. Det er selvfølgelig det allervigtigste, at du er fuld af omsorg for børnene, og går til dem på en anerkendende og empatisk måde.

Vi er en engageret personalegruppe på 30, der lige nu er optaget af ”Den styrkede pædagogiske læreplan”, og hvordan vi får det til at blive en naturlig del af vores hverdag. Desuden har vi et meget spændende samarbejde med en konsulent, der på flere personalemøder sætter fokus på ”De voksnes rolle i barnets følelsesmæssige udvikling.”

Du skal kunne arbejde struktureret, have lyst til og flair for at planlægge og udføre pædagogiske aktiviteter – og holde fast i det, der er besluttet. Men også kunne sadle om og gøre noget andet, hvis omstændighederne ændrer sig.

Vi kan tilbyde dig en travl hverdag med mange spændende udfordringer, som kræver, at vi sammen gør en indsats for at lykkes med vores kerneopgave. Som personalegruppe er vi Rummelige, Engagerede & Autentiske – værdier vi selv har defineret og hver dag gør vores bedste for at indfri.

Din leder, som vil være mig, Henrik, står klar til at bakke dig op og sparre med dig, når der er brug for det. Jeg kan også finde på at spørge om, hvorfor du lige løste en opgave på den måde, som du gjorde. Jeg vil altid være nysgerrig på, hvordan du arbejder, for det tror jeg på kan føre til, at vi sammen opdager noget nyt. Ligesom du altid må stille spørgsmål til mine beslutninger.

Du kan ringe til mig og få mere at vide, eller vi aftaler du kan komme på besøg.

Kontakt leder Henrik Groth for en aftale om rundvisning, på tlf. 25 31 19 79.
Stillingen er 33-37 timer om ugen. Ansøgningsfrist er mandag d. 25 november 2019. Samtaler er torsdag 28. november 2019 fra kl. 12.00.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet
Få overblik over andre job i Helsingør

Find andre job i Helsingør og få overblik over jobmarkedet i og omkring Helsingør by.

Søg andre ledige job
Mød medarbejderne

Mød nogle af Helsingør Kommunes medarbejdere, som fortæller om deres dagligdag og om, hvorfor de er glade for at arbejde her.

Se filmen med medarbejderen Annette Thomsen

Mød medarbejderne
Vision 2030

I 2030 vil vi være en bæredygtig kommune, hvor vi skaber de bedste rammer for, at vi kan leve og udleve det liv, vi ønsker ... sammen.

Vision 2030
Den fælles vej mod visionens mål

"Vores Vej" er et dokument, der samler alle kommunens politikker og fortæller, hvordan Helsingør Kommune vil indfri visionen.

Vores vej
Job og uddannelse i Helsingør Kommune

Bliv klogere på dine muligheder for elevpladser, praktik og uddannelse i Helsingør Kommune.

Gå til Job og uddannelse
Find din drømmebolig

Flyt til Helsingør. Gør drømmen om et liv tæt på skov og strand til virkelighed. Det er billigere, end du tror. Få et overblik over alle de boliger, der er til salg i Helsingør Kommune.

Find boliger i Helsingør Kommune

Center for Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: epo@helsingor.dk